enestående og vidunderlig

Fascinerende og uafrystelig smuk fransk kæmpesucces, forståeligt nok både hos kritikerne og publikum, der genetablerede den mesterlige instruktør Jean-Pierre Jeunet som et kunstnerisk geni efter den skuffende og fejlslagne Alien: Genopstandelsen (hvor det visuelle aspekt dog ikke overraskende var flot). Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre er en sand manifestation og hybrid mellem Jeunets mageløse historiehåndtering og billedstærke visionære sans. For mig vedkommende var det noget nær umuligt at forelske sig i denne film, der som få når hele vejen ind til hjertet og varmer ubeskrivelig meget. En livsbekræftende oplevelse, som man får lyst til at se igen og igen.

Jeunet har gjort sig noget af et fund med hans valg som hovedrolleindehavere, nemlig den unge, men yderst talentfulde Audrey Tautou, der må siges at være en sand åbenbaring i denne film. Hun spiller den lidt forsagte og stille pige, der, takket være en opvækst i en excentrisk og lettere neurotisk familie med ekstrem følelsesdistancering med hensyn til hinanden, må ty til livsromantiseret og fantasifuld eskapisme og idealisme. Hendes tragikomiske liv sættes i et bredere perspektiv i forhold til det omfattende persongalleri, der konsekvent består af farverige og gennemførte karakterer. Fra Jeunets side distanceres man bevidst en smule fra disse personer, da Jeunet her har begået et uhåndgribeligt og psykedelisk mesterværk, hvor ord bare formindsker den følelse, man som velsignet tilskuer har oplevet. Håndteringen er relationsvenlig, men personerne er så karikerede, at (social)realismen undermineres. Realisme ville da også være et skældsord i benævnelse med Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre, her gælder det om at lade sig styre af følelserne, og ikke den gængse filmopfattelse. Dermed ikke sagt, at karaktererne er utroværdige eller overfladiske, personligheden er evident over hele linien. Dette skyldes ikke mindst den tvetydige fortællerstemme (en genistreg fra Jeunets side), der lynhurtigt bringer liv til alle bipersonerne involverede ved hjælp af detaljerige, og muligvis på overfladen ubetydelige, præsentationer, der giver personerne substans. Fortælleren fungerer ligeså som en slags eventyrberetter, der bibringer følelsen af en skæbnefortælling, hvor uforudsigeligheden dog er helt i top. Man betages ubegrænset meget af filmens fremdrift, og unikt er vist det eneste fyldestgørende ord i denne sammenhæng.

Som sagt består Tautous liv hovedsagligt af eskapisme indtil den dag, hvor hun indser, at hun kan bringe lykke til andre ved at udføre uegoistiske (hvis sådanne i bund og grund findes) gerninger, en oprigtig og oplysende næstekærlighed, der fylder filmen (og publikum) med håb og glæde. Slangen i paradis indtræffer dog, da Tautou anvender både næstekærligheden og dagdrømmeriet til at distancere selverkendelsen og efterfølgende behandling af egne brister. Dette visualiseres gennem det forhåbningsfulde kærlighedsforhold med den ligeså lidt mystiske Mathieu Kassovitz (der som instruktør er kendt for blandt andet den brutale La Haine og den amerikanskprægede De Blodrøde Floder), hvor Tautou dog konstant udskyder det uundgåelige møde, muligvis af frygt for, at det ikke vil leve op til hendes romantiserede forventninger. Jeunet leger indforstået med både filmmediet og publikum, da vi i sandhed er vidne til eskapisme med Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre. Jeunets pointe (så vidt jeg har fortolket) er ret så simpel; den romantiserede idealisme er nødvendig, men må ikke overeksponeres til fordel for livets realiteter, der kan være ligeså smukke. Eskapismens omfang er ligeledes afhængigt af individet.

Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre er en dybt original og berigende oplevelse, en følelsesladet odysse, hvor Jeunet usvigelig sikkert fører os gennem det ene mere fascinerende og bedårende scenarium efter det andet. Musikken (af Yann Tiersen) er smukt og rørende, mens Jeunet (sammen med klipperen Hervé Schneid) forkæler publikum med en absolut poetisk billedside, visuelt overdådig og aldrig set før. Essensen af Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre. Meget tæt på de seks stjerner!