©Farewell to arms©

5.0
Advarsel! Spoilers:

De første 10 minutter af denne film gik med at komme sig over chokket af, hvor meget Bale havde tabt sig til denne film. Han så jo helt creepy ud. Især hvis man sammenligner med hans statur i "American Psycho", så kan man kune gisne om, hvor meget han må have presset sig selv.

Filmen er som et puslespil og til tider mindede den mig en smule om "Jacob´s ladder", men "The Machinist" adskiller sig ved at berøre et mindre overnaturligt emne. Nemlig skizofreni.

Filmens stemning er utrolig dyster og billederne meget grå og triste og man sidder og spekulerer på, om det nu også var et farve-tv man købte i sin tid. Brad Anderson har utrolig sans for detaljerne og filmisk er den en nydelse at overvære.

Det som adskiller "The Machinist" fra så mange andre lignende film er, at man til sidst får en klokkeklar forklaring på, hvad det er der foregår og derfor ikke sidder undrende tilbage med en masse uopklarede spørgsmål. Dermed ikke sagt at filmen er letgennemskuelig og man gør da også klogest i bare at læne sig tilbage og indtage detaljerne. For som sagt, så kommer svaret til sidst. Dog var jeg ikke i tvivl om, at der skulle stå "killer" på den gule seddel, men betydningen af dette var til gengæld ikke helt, som jeg havde forventet.

Filmens helt store omdrejningspunkt er helt sikkert Bale og det er utroligt, at han ikke er blevet Oscar nomineret for sin rolle.
Manden bliver bare bedre og bedre.

Helt klart en speciel og seværdig film.
The Machinist