På korstog med Orlando!!

Er man til bragende og voldsomme episke udskejelser er “Kingdom of Heaven” ikke til at komme uden om! Frygten for en foruroligende trivialitet i denne film havde heldigvis ikke ben at gå på, for Ridley Scott har begået en mesterlig og visuel prangende ridderfilm, der overgår hvad man hidtil har set af ”ædle” (ja, de fleste korsriddere var vel egentlig nogle fæle slyngler!) riddere, intense og blodige sværdkampe og underskønne settings! Den skiller sig ikke synderligt ud fra mængden hvad angår historie eller persongalleri, for her er alt ved det gamle, men visuelt finder den ikke sit lige i andre af tidens sværd- og sandalfilm, som ”Troja”, ”Alexander” og så sandelig ikke i den skrækkelige ”King Arthur”…

Spoilers //
Historien er som sagt en gammel kending af et helteepos! Den sørgende Balian, spillet af en om ikke andet ovenud lækker Orlando Bloom, bliver opsøgt af en mand, Liam Neeson, der hævder at være hans far (”Luke… eller øhh, Balian… I am your father!”… HVAD? Hvem sagde ”Star Wars”!?), der vil have ham med på korstog og kæmpe for Gud og andet religiøst tamtam! Orlando, der har mistet både sit barn og sin kone, har dog ikke i sinde at drage med, men da han ved uheld dræber en præst, tvinges han med, for at få syndsforladelse, hvilket man kan opnå i den hellige by, Jerusalem! Undervejs bliver følget, der udover Orlando og Liam tæller en flok af krasbørstige soldater og gæve krigere, overfaldet af en hårdtslående trup med flitsbuer og en Nikolaj Coster-Waldau i front! Under kampen pådrager Liam sig et dræbende sår, og rejsen mod Jerusalem bliver efterfølgende ikke spor nemmere! Liam må lade livet kort efter, men når dog at udnævne Orlando til en ærefuld titel, der får stor betydning for hans videre færden og ankomst til Jerusalem! Dette er en klassisk historie om en mand i sorgens vold, der drager ud på en både fysisk udmattende, men også åndelig og sjælelig udfordrende rejse! Det er ingen dårlig historie og man fænges hurtigt og de 2,5 time flyver af sted i selskab med sværd, sand, religiøse intriger og en ”smoking-hot” Orlando Bloom!

Hvad der for alvor gør ”Kingdom of Heaven” til admirabel film, er det visuelle udtryk, der ikke lader noget som helst tilbage at ønske! Ridley Scott har sammen med sin ”staff” af ”highly skilled” effektfolk virkelig lagt sig i selen og får film som ”Alexander” og ”Troja” til at ligne små tv-film med et beskedent budget! ”Kingdom…” er kort fortalt noget af det smukkeste og en af de mest overrumplende visuelle kraftpræstationer indenfor denne genre! Selvom computereffektfolkene garanteret har været på voldsomt overarbejde, skal man være mere end almindelig skarp for at gennemskue computeranimationerne, for disse er så veludførte, at det halve vel sagtens kunne have været nok! De kæmpemæssige slag filmen nu engang står og falder på er der heller ikke blevet sparet på, for heldigvis er disse både betydeligt mere brutale og rå end eksemplerne i ”Troja” osv., men også af vanvittig høj kvalitet! Eftersom korstogene nu engang er en blodig fortælling, ville det have virket besynderligt og lettere utroværdigt, hvis mængden af blod og lemlæstelse havde været ligeså beskeden som i ”Troja” og andre, og der er ganske vist heller ikke lagt fingre imellem her! Det er ikke blodsudgydelser, som i genrens forblivende førerhund ”Gladiator”, som trods imponerende modspil i denne film stadig er den bedste i denne renæssance af sværd- og sandalfilmene, men der er blodsprøjt nok til at fornøje den indre voldsfetich! Folk, der får kappet halspulsåren optræder også i et rigt antal, så undlad ikke denne film i troen, at den blot er endnu et poppet og blødsødent bud på ridderfilm!

Skuespillet lugter langt væk af kvalitet og med så store navne som Liam Neeson, Jeremy Irons og Edward Norton i blot små roller, er det en sand fryd at se ”de store drenge” boltre sig i storladne og heroiske kommentarer og dialoger! At man har castet Edward Norton, som den spedalske konge, hvis ansigt man kun ser en enkelt gang (og det er ikke noget kønt syn skulle jeg hilse og sige!!) takket være en maske, er naturligvis en ekstra godte i posen for publikummet, men at Ridley Scott har dykket ned i den store pengesæk for en rolle vel sagtens alle kunne have spillet, virker dog besynderligt! Men fair nok, ”I ain’t trippin’”, og sandt at sige er skuespillet af fortræffelig kvalitet, og selvom ingen dog bejler til priser eller nomineringer, skal der ikke lyder klager på den front! Den gæve Orlando har fået et par på lampen for en anonym og kedelig præstation, og stort skuespil kan han da heller ikke bryste sig af at levere, men med sådan en tour de force udi ”devilish handsomeness” har jeg svært ved at komme med dybtfølte klager! En mand med sådan et udseende kan få selv den mest hærdede homofon til at revurdere sine seksuelle synspunkter, for Orlando er altså ”true eye-candy” i denne film! Scenen hvor han står i bar overkrop fik mine kvindelige ledsagere til at sukke dybt, og jeg måtte stramme an for ikke at falde i samme grøft! Skuespiltalenter eller ej, Orlando kan ikke erstattes i denne film, da hans umanerligt gode udseende er mere end et solidt grundlag for hans tilstedeværelse!!

Overordnet set kan det være svært at sætte en finger på ”Kingdom of Heaven”, der med sine drabelige og mesterligt veludførte slag, smukke scenerier og glimrende cast for alvor beviser, at Ridley Scott kan det der med storladne filmoplevelser! Dog når den aldrig op på siden af ”Gladiator”, for nok er den flot og storladen, men den taler ikke til følelserne og fungerer blot som 2,5 times underholdning! Men hvilken underholdning!? Bragende flot og ufattelig gennemført underholdning!! Er du til storladen episk og visuelt fabelagtig tidsspilde er denne decideret umulig at komme uden om…


Ps: SK, Ulrich Thomsen råber vist endda ”God wills it”!! Hehe, en replik af den kaliber kan kun leveres på engelsk med en tarvelig dansk accent!!!



"Who am I kidding!? Cats ain't sweet, cats are brutal!!"
- Kevin James, "The King of Queens"