Synderen og ofret

Historien i Death and the Maiden udspiller sig omkring Paulina Escobar (Sigourney Weaver) og hendes mand Gerardo (Stuart Wilson), et par der lever i et afsides beliggende hus i et uidentificeret Sydamerikansk land.
De er begge tidligere revolutionære og prodemokratiske aktivister i det pågældende land; Gerardo var redaktør af en ulovlig undergrundsavis, mens Paulina fungerede som kurer for avisen.
På et tidspunkt anholdtes hun af myndighederne, hvorefter hun blev tortureret og voldtaget for at beskytte sin mands identitet.

15 år senere er der demokrati i landet.
Gerard reddes en aften fra et bilsammenbrud på en øde vej af en vis Dr. Roberto Miranda (Ben Kingsley). Gerardo tager som tak Dr. Miranda med til Escobar-hjemmet til en hurtig drink.
Dér hører Paulina Dr. Miranda’s stemme og latter, som hun mener at genkende som tilhørende dén mand, der stod i spidsen for hendes tortur og voldtægt. En tortur der blev udført til tonerne af Schubert’s komposition "Death and the Maiden”.
Uanset om hun har ret eller ej med hensyn til hans identitet sørger Paulina for at han ikke forlader huset førend hendes hævn er fuldført.

Det centrale mysterium i Death and the Maiden bliver altså hvorvidt Dr. Miranda er det brutale uhyre Paulina er så overbevist om, at han er.

Filmens handling er såvel anspændt som tankevækkende, idet man som seer sidder og forsøger, at skelne imellem sandheden og løgnen, samt hvem der egentlig er synderen og hvem der er offeret.

Den bærende faktor i skuespiller-ensemblet er Ben Kingsley, der tager kegler i rollen som den uskyldige/skyldige læge. Meget af filmens effekt holdes oppe ved at Kingsley formår at holde dette centrale spørgsmål åbent.

Death and the Maiden mangler til dels den, for undertegnede, brilliante og ret karakteristiske Roman Polanski-suspense, men den kompenserer forholdsvis godt for dette med den meget ubehagelige fornemmelse man som seer får i maven af Paulina's genskabelse af sin egen tortur og voldtægt.
Som et intenst og ransagende studie i paranoia, mentale kvaler og moralen ved selve hævnakten er Death and the Maiden en succes.

Death and the Maiden er dog alligevel en særdeles velkomponeret film, der er glimrende instrueret og smukt filmet, dygtigt spillet (som nævnt især af Ben Kingsley) og meget seriøs i sin behandling af de adskillige interessante temaer.

På den lidt negative side skal det nævnes, at selvom jeg i det ovenstående argumenterer for filmen som et kompetent stykke arbejde fra Polanski, er Death and the Maiden lettere anonym i sin bearbejdelse af Ariel Dorfman's skuespil. Derfor rangerer den heller ikke særligt højt i min Roman Polanski-samling.

Som en lille fodnote kan det nævnes, at Polanski efter færdiggørelsen af Death and the Maiden påbegyndte det indledende arbejde på et manuskript med titlen The Double.

Denne film blev dog aldrig realiseret idet Polanski ikke kunne komme overens med den tilsigtede hovedrolleindehaver John Travolta. (Rygtet siger at Polanski fik et flip da Travolta forlangte at et privat-fly til at flyve ham rundt til de forskelige locations, primært i Europa).

Projektet blev, bl.a. derfor, skrinlagt og i stedet instruerede Polanski The Ninth Gate med Johnny Depp i hovedrollen.
Og han skal ikke høre ét ondt ord herfra. ;-)

(4½ stjerne)