På besøg hos Hitler!!
4.0
Filmen om Hitlers sidste dage i bunkeren er som bekendt blevet rost til skyerne og tiljublet med alverdens heftige kommentarer! Den har skabt debat og furore, hvilket jo er beundringsværdigt, og tysk håndværk kommer da ikke til kort i denne omgang! Dog var mine forventninger en anelse for grandiose, og jeg måtte se i øjnene, at trods fantastisk skuespil og en glimrende indsigt i bunkerens maniske og syrede tilstand de sidste dage, blev de ikke alle indfriet! Filmen er i perioder for lang og trættende, og Hitler, dog spillet af en enormt engageret Bruno Ganz, er vitterligt ikke særlig spændende i længden!
Filmen, der skam indeholder nogle mindeværdige scener, har svært ved at holde interessen ved lige hele vejen igennem fortællingen om Hitlers og det tredje riges utopis opløsning, men lever derimod højt på skuespil og en væmmelig stemning! Hitler og Berlin er trængt op i en krog af russerne og livet i bunkeren skildres med tilpas megen realisme og det virker troværdigt! Hitler er efterhånden meget langt ude og kommanderer rundt med enheder og regimenter, der enten er total udslettede eller blot i forfærdelig stand i håbet om at vinde Tyskland tilbage og med en stædig sejrsvilje vinde krigen! Flere af Hitlers generaler går imod ham, nægter at adlyde hans til tider urimelige og umulige ordrer, og langsomt, men sikkert falder hele bunkeren fra hinanden og drukner i fest, druk og selvmord! En spændende historie… bestemt! Dog trækkes den i langdrag og 150 min med en skingrende Hitler og menneskeligt forfald er lovlig lang tid! Faktisk er Hitler den mindst interessante del af filmen og situationen i bunkeren, der eskalerer i selvmord og druk er klart den mest fascinerende side af sagen! Den vanvittige opførsel bunkerens beboere lægger for dagen, mens Berlins befolkning drukner i bomber, død og ødelæggelse udenfor murene, er virkelig skræmmende!
Bruno Ganz i hovedrollen har ikke ufortjent fået mange flotte roser med på vejen og hans inkarnation af Hitler er lige i øjet! De utallige hysteriske udbrud er fabelagtige og død troværdige! Alligevel bliver man i længden træt af at se ham spytte og gøre ved, mens han beklager sig over sine generalers utilstrækkelighed! Filmens andre medvirkende er alle fænomenale og behjælper alle en fortræffelig gyselig og grusom stemning og åndsretning i filmen! Alle, dog med et vist forbehold, sværger højt og helligt til Føreren, og mange begræder, at han fortsat bliver i den sønderbombede by, Berlin! Dette virker helt forrykt med nutidens øjne og mest af alt forfærdeligt chokerende!
Men trods en længde af lovlig voldsom karakter er filmen alligevel en spændende og fortættet historie! Skuespillet vejer tungt på den gode side, og det samme gør den sindssyge stemning i bunkeren! Til filmens længdes forsvar skal det jo også siges, at sådan en film højst sandsynligt ikke kan fortælles med hurtige klip og en varighed på 90 min, for dette er en lang psykologisk rejse ind i en skræmmende og grusom verden! En rejse der ikke udelukkende kan skildres med eksplosioner og mord, hvilket foruroligende mange synes at mene! Og det er her filmen er allerbedst, når den uden eksplosioner og tju-bang fortæller en sindsoprivende historie om en syg mand og hans vej mod den ultimative rejse ud i vanviddet og forfaldet! Desværre køres den trods alt for langt ud og Hitler er til sidst i filmen ikke særlig fascinerende eller interessant længere, og danner mere en monoton ramme for ramasjanget i bunkeren! Hans selvmord flyder ligesom bare ud i periferien! En afgang af en mand af hans kaliber og natur virker til sidst lidt for fladt skildret og selvom ”der Untergang” er en bragende flot og eftertænksom film i mange henseender, mangler undertegnede i hvert fald lige det sidste, der skulle gøre den til et mesterværk! Nu står den mest af alt som endnu et bevis på Tysklands stadigt mere og mere interessant filmverden og som et trods alt spændende bekendtskab, for historien om Hitler og den sindssyge han fik til at vokse frem i tyskerne og dekadencen af disse, er nu engang spændende og mest af alt uhyggelig…
"YEAH BABY... WE'RE GONNA EAT IN NO TIME!!"
- Kevin James, "The King Of Queens"
Filmen, der skam indeholder nogle mindeværdige scener, har svært ved at holde interessen ved lige hele vejen igennem fortællingen om Hitlers og det tredje riges utopis opløsning, men lever derimod højt på skuespil og en væmmelig stemning! Hitler og Berlin er trængt op i en krog af russerne og livet i bunkeren skildres med tilpas megen realisme og det virker troværdigt! Hitler er efterhånden meget langt ude og kommanderer rundt med enheder og regimenter, der enten er total udslettede eller blot i forfærdelig stand i håbet om at vinde Tyskland tilbage og med en stædig sejrsvilje vinde krigen! Flere af Hitlers generaler går imod ham, nægter at adlyde hans til tider urimelige og umulige ordrer, og langsomt, men sikkert falder hele bunkeren fra hinanden og drukner i fest, druk og selvmord! En spændende historie… bestemt! Dog trækkes den i langdrag og 150 min med en skingrende Hitler og menneskeligt forfald er lovlig lang tid! Faktisk er Hitler den mindst interessante del af filmen og situationen i bunkeren, der eskalerer i selvmord og druk er klart den mest fascinerende side af sagen! Den vanvittige opførsel bunkerens beboere lægger for dagen, mens Berlins befolkning drukner i bomber, død og ødelæggelse udenfor murene, er virkelig skræmmende!
Bruno Ganz i hovedrollen har ikke ufortjent fået mange flotte roser med på vejen og hans inkarnation af Hitler er lige i øjet! De utallige hysteriske udbrud er fabelagtige og død troværdige! Alligevel bliver man i længden træt af at se ham spytte og gøre ved, mens han beklager sig over sine generalers utilstrækkelighed! Filmens andre medvirkende er alle fænomenale og behjælper alle en fortræffelig gyselig og grusom stemning og åndsretning i filmen! Alle, dog med et vist forbehold, sværger højt og helligt til Føreren, og mange begræder, at han fortsat bliver i den sønderbombede by, Berlin! Dette virker helt forrykt med nutidens øjne og mest af alt forfærdeligt chokerende!
Men trods en længde af lovlig voldsom karakter er filmen alligevel en spændende og fortættet historie! Skuespillet vejer tungt på den gode side, og det samme gør den sindssyge stemning i bunkeren! Til filmens længdes forsvar skal det jo også siges, at sådan en film højst sandsynligt ikke kan fortælles med hurtige klip og en varighed på 90 min, for dette er en lang psykologisk rejse ind i en skræmmende og grusom verden! En rejse der ikke udelukkende kan skildres med eksplosioner og mord, hvilket foruroligende mange synes at mene! Og det er her filmen er allerbedst, når den uden eksplosioner og tju-bang fortæller en sindsoprivende historie om en syg mand og hans vej mod den ultimative rejse ud i vanviddet og forfaldet! Desværre køres den trods alt for langt ud og Hitler er til sidst i filmen ikke særlig fascinerende eller interessant længere, og danner mere en monoton ramme for ramasjanget i bunkeren! Hans selvmord flyder ligesom bare ud i periferien! En afgang af en mand af hans kaliber og natur virker til sidst lidt for fladt skildret og selvom ”der Untergang” er en bragende flot og eftertænksom film i mange henseender, mangler undertegnede i hvert fald lige det sidste, der skulle gøre den til et mesterværk! Nu står den mest af alt som endnu et bevis på Tysklands stadigt mere og mere interessant filmverden og som et trods alt spændende bekendtskab, for historien om Hitler og den sindssyge han fik til at vokse frem i tyskerne og dekadencen af disse, er nu engang spændende og mest af alt uhyggelig…
"YEAH BABY... WE'RE GONNA EAT IN NO TIME!!"
- Kevin James, "The King Of Queens"
14/05-2005
