Sjov og rørende komedie.

Jeg har set en del film med både Steve Martin og John Candy hver for sig. Ingen af dem var sjove.
Men sammen er det noget andet. I hvert fald når der, som her, er tale om det helt rigtige materiale.
Første gang jeg så den, morede jeg mig hjerteligt. Og det gør jeg stadig, når jeg genser den!

Filmens intention er imidlertid ikke kun at underholde. Den har også et budskab. Nemlig det, at trods alle vore forskelligheder, er vil alle, når det kommer til stykket, mennesker.

Som følge af førnævnte budskab, er der (uundgåeligt) i filmen også en del alvorlige scener. Fx. en scene på et motelværelse, hvor Neal (Steve Martin) i en længere svada gør det klart for Del (John Candy) hvor uudholdelig han er. Her er der ikke noget at grine af - og det gør man heller ikke! I stedet lytter man til Neal (og forstår ham!) imens man betragter en berørt og stiltiende Del (og har ondt af ham!).
At putte sådanne scener ind i en komedie og få dem til at fungere, er lidt af en kunst ...!