Ironisk forkælet.

Denne film lægger sig direkte op af den generation af voksne i 30 årsalderen som endnu ikke er blevet voksne. Om det skyldes en baggrund med skilsmisser, eller hvad det skyldes ved jeg ikke, og det gør denne film heller ikke. Den kan blot konstatere at der er en generation af store pattebørn, som ikke kan klare sig selv eller påtage sig ansvaret for andre. Filmen er et umodent, poppet, selvsmagende og ulideligt egoistisk filmværk - så det næsten er pinligt. Spild af voksne menneskers tid og penge. Og ja - følelsen af ikke at føle sig voksen varer ved venner - det er en del af livet - så tag bleen af, sutten ud og tænk over at filmstøtte ikke gives som underholdningsbidrag til et filmhold, - men til et publikum som skal nyde godt af filmen.