En stærk film!

5.0
En stærk og meget troværdig film om to ensomme sjæle, hvor den ene er en luder og den anden en dranker. Mike Figgis fortæller sin historie perfekt, hvor der er tid til personerne, kærligheden og ellers den elendighed vores to ensomme sjæle Shue og Cage går igennem. Fantastisk flot og menneskeligt drama, men også voldsom og bestemt ikke for enhver. Derfor skal man være forberedt på en atypisk amerikansk film, uden alle de forslidte klicheer og lykkelige slutninger.

Instruktøren skildrer mødet mellem en luder og en dranker på en fantastisk og interessant måde, at man bliver grebet af en simpel historie, som faktisk er ualmindelig godt fortalt og byder på en stor psykologisk dybde, fantastisk. Det jeg godt kan lide ved filmen er netop det møde mellem en luder og en dranker – for de forelsker sig nemlig i hinanden og affinder sig med, at den ene part er alkoholiker og den anden part er en luder. De dømmer ikke hinanden og de er ikke fordomsfulde overfor hinanden. Og derfor er vi som publikum frie for latterlige, usandsynlige og klichefyldte følelsesudbrud og alle de rigtige meninger. Smukt.

Skuespillet er i verdensklasse, for Cage vandt en fortjent oscar for sin største præstation nogensinde. Han er fremragende. Han er så god, at man skulle tro, at han var en alkoholiker i virkeligheden. Siden hen er det blevet til mange glatte roller for Cage, som han ofte kritiseres for. Shue er tæt på at overtage showet med hendes pragtfulde præstation, hvor hun efter min mening blev snydt for en oscar. Jeg var altid vild med hende, da hun er både er smuk, fræk, tiltrækkende og dygtig til hendes job. Flot. Det er også hendes allerstørste præstation, som vi er vidner til her.
Leaving Las Vegas