På druk med Nicolas Cage!
5.0
At ”Leaving Las Vegas” ikke er nogen ordinær gavtyvekomedie sat i Las Vegas’ luksuriøse omgivelser står mere end klart allerede efter de første billeder, hvor en halvsyngende og halvdansende Nicolas Cage fylder en indkøbsvogn op med ”boose and liqour”! Filmen er et velskrevet og ualmindeligt velspillet hårdkogt drama og en usentimental og nådesløs kærlighedshistorie, der involverer skæve eksistenser og portrætterer dem som andet end ludere, drankere, alfonser osv., men derimod som rigtige mennesker, hvilket for alvor gør denne film til en mesterlig bedrift og en uforglemmelig og psykisk brutal film…
Historien er forholdsvis simpel og kunne i hænderne på en forkert instruktør sagtens have mundet ud i en kvalmende ”feel-good” slutning: Drankeren Ben (Nicolas Cage) tager til Las Vegas for at drikke sine sidste sorger væk, dog med døden som medicin! Her møder han imidlertid den prostituerede Sera (Elisabeth Shue) og disse to forelsker sig i hinanden! Ben har dog ingen intentioner om at slå bremserne i hvad angår hans drikkeri og Sera må blot se til mens hendes elskede drikker sig ihjel… Det er en barsk historie, der fortælles, og sarte sjæle er hermed advaret! Ikke blot psykisk barsk, men flere af scenerne sætter sig også fast i hukommelsen takket være deres voldsomme islæt! Især flere af Seras flashbacks vidner om en voldsom baggrund og sætter hurtigt spor i ens tanker…
Selvom filmens plot i sig selv har meget at byde, kunne den dog nemt falde til jorden med et dumpt brag, hvis ikke skuespillet havde været af så høj klasse som tilfældet er! Nicolas Cage i hovedrollen som den deprimerede dranker Ben er fortræffelig og fik fuldt fortjent en Oscar med på vejen! For mig har Cage altid været en skuespiller af meget svingende kvalitet og som oftest til den dårlige side! Han genvandt lidt respekt efter en flot og afdæmpet dobbeltrolle i ”Adaption”, men for det meste har han for mig været en pestilens takket være sit maniske og irriterende skuespil, især det sidste stykke tid hvor han har boltret sig i det ene fesne mainstream brag efter det andet! Men i denne film er historien en hel anden for han portrætterer den plagede Ben med så meget talent og hans maniske spil passer her som fod i hose! Når Ben skiftevis er oppe på dupperne og ”hung over” skifter Nicolas Cage næsten fuldstændig udtryk, men alligevel er Ben genkendelig i begge tilstande! Hans voldelige og ofte hysteriske udbrud, som på kasinoet, er også yderligere et tegn på Cages engagement i rollen og talent, der desværre så sjældent udnyttes til fulde…
Elisabeth Shue har ikke nogen synderlig fascinerende filmkarriere med i bagagen, men hun spiller på fornem vis op til Nicolas Cage, der for mange sikkert har været en stor mundfuld! Men Shue formår virkelig at give sin karakter præcis hvad der skal til, og hun giver udtryk for stort talent og i flere scener stjæler hun faktisk billedet fra Cage! Julian Sands, der har en mindre birolle som Seras alfons, skal heller ikke undlades en kommentar, for han spiller ganske enkelt utrolig flot! Han evner at fremstille Yuri både som en sadistisk MF’er og som et plaget menneske med en barsk historie og (SPOILER!!!) scenen inden han bliver dræbt er utrolig udtryksfuld selvom dialogen er minimal… Alt i alt er ”Leaving Las Vegas” en fremragende film i kraft af skuespil af admirabel høj kvalitet!
Las Vegas’ neonbelyste gader danner også den perfekte ramme til en kærlighedshistorie af denne skuffe! Den brede vifte af brogede personer, der færdes her vidner om en by med utallige skæbner der strejfer hinanden i hver deres ulyksalighed og de glatte og overfladiske personer i kasinoerne, på hotellerne osv. danner perfekt kontrast til så dyb og følelsesladet historie som denne! De snavsede moteller og barer hvor Ben færdes beskrives gennem hans druktåge som et surrealistisk sted befolket af mærkelige og vanvittige personligheder og egentlig virker Sera som det eneste fornuftige menneske i dette helvede! Desværre har hendes vilkår dømt hende til en grusom fremtid uden håb, og selv da Ben tropper op og forelsker sig i hende, er verden grum nok til at tage ham fra hende igen…
”Leaving Las Vegas” er på mange måder en ualmindelig sørgelig film om fortabt kærlighed og håbløshed i en overfladisk lykkelig by, men også en meget smuk film om hvordan kærligheden kan blomstre i selv de mest håbløse situationer og blandt de mest dødsdømte mennesker! Hvad der, udover fremragende skuespil og plot, gør filmen til en oplevelse af de sjældne, er at Ben og Sera ikke portrætteres som skabeloner på hhv. luderen og drankeren, men som rigtige mennesker! Derfor virker kærligheden mellem disse to mennesker også oprigtig og dybtfølt! Og som følge af de bragende flotte skuespilspræstationer, der for Cage og Shues vedkommende står som de bedste i karrieren, fungerer film som en ulykkelig kærlighedshistorie af utrolig høj karat! En grusom, barsk, sørgelig og deprimerende, men meget givende og samtidig uendelig smuk og livsbekræftende filmperle…
"Ok, you giant abe... Get a snoopful of this gasbomb!"
- Mr. Burns, "The Simpsons"
Historien er forholdsvis simpel og kunne i hænderne på en forkert instruktør sagtens have mundet ud i en kvalmende ”feel-good” slutning: Drankeren Ben (Nicolas Cage) tager til Las Vegas for at drikke sine sidste sorger væk, dog med døden som medicin! Her møder han imidlertid den prostituerede Sera (Elisabeth Shue) og disse to forelsker sig i hinanden! Ben har dog ingen intentioner om at slå bremserne i hvad angår hans drikkeri og Sera må blot se til mens hendes elskede drikker sig ihjel… Det er en barsk historie, der fortælles, og sarte sjæle er hermed advaret! Ikke blot psykisk barsk, men flere af scenerne sætter sig også fast i hukommelsen takket være deres voldsomme islæt! Især flere af Seras flashbacks vidner om en voldsom baggrund og sætter hurtigt spor i ens tanker…
Selvom filmens plot i sig selv har meget at byde, kunne den dog nemt falde til jorden med et dumpt brag, hvis ikke skuespillet havde været af så høj klasse som tilfældet er! Nicolas Cage i hovedrollen som den deprimerede dranker Ben er fortræffelig og fik fuldt fortjent en Oscar med på vejen! For mig har Cage altid været en skuespiller af meget svingende kvalitet og som oftest til den dårlige side! Han genvandt lidt respekt efter en flot og afdæmpet dobbeltrolle i ”Adaption”, men for det meste har han for mig været en pestilens takket være sit maniske og irriterende skuespil, især det sidste stykke tid hvor han har boltret sig i det ene fesne mainstream brag efter det andet! Men i denne film er historien en hel anden for han portrætterer den plagede Ben med så meget talent og hans maniske spil passer her som fod i hose! Når Ben skiftevis er oppe på dupperne og ”hung over” skifter Nicolas Cage næsten fuldstændig udtryk, men alligevel er Ben genkendelig i begge tilstande! Hans voldelige og ofte hysteriske udbrud, som på kasinoet, er også yderligere et tegn på Cages engagement i rollen og talent, der desværre så sjældent udnyttes til fulde…
Elisabeth Shue har ikke nogen synderlig fascinerende filmkarriere med i bagagen, men hun spiller på fornem vis op til Nicolas Cage, der for mange sikkert har været en stor mundfuld! Men Shue formår virkelig at give sin karakter præcis hvad der skal til, og hun giver udtryk for stort talent og i flere scener stjæler hun faktisk billedet fra Cage! Julian Sands, der har en mindre birolle som Seras alfons, skal heller ikke undlades en kommentar, for han spiller ganske enkelt utrolig flot! Han evner at fremstille Yuri både som en sadistisk MF’er og som et plaget menneske med en barsk historie og (SPOILER!!!) scenen inden han bliver dræbt er utrolig udtryksfuld selvom dialogen er minimal… Alt i alt er ”Leaving Las Vegas” en fremragende film i kraft af skuespil af admirabel høj kvalitet!
Las Vegas’ neonbelyste gader danner også den perfekte ramme til en kærlighedshistorie af denne skuffe! Den brede vifte af brogede personer, der færdes her vidner om en by med utallige skæbner der strejfer hinanden i hver deres ulyksalighed og de glatte og overfladiske personer i kasinoerne, på hotellerne osv. danner perfekt kontrast til så dyb og følelsesladet historie som denne! De snavsede moteller og barer hvor Ben færdes beskrives gennem hans druktåge som et surrealistisk sted befolket af mærkelige og vanvittige personligheder og egentlig virker Sera som det eneste fornuftige menneske i dette helvede! Desværre har hendes vilkår dømt hende til en grusom fremtid uden håb, og selv da Ben tropper op og forelsker sig i hende, er verden grum nok til at tage ham fra hende igen…
”Leaving Las Vegas” er på mange måder en ualmindelig sørgelig film om fortabt kærlighed og håbløshed i en overfladisk lykkelig by, men også en meget smuk film om hvordan kærligheden kan blomstre i selv de mest håbløse situationer og blandt de mest dødsdømte mennesker! Hvad der, udover fremragende skuespil og plot, gør filmen til en oplevelse af de sjældne, er at Ben og Sera ikke portrætteres som skabeloner på hhv. luderen og drankeren, men som rigtige mennesker! Derfor virker kærligheden mellem disse to mennesker også oprigtig og dybtfølt! Og som følge af de bragende flotte skuespilspræstationer, der for Cage og Shues vedkommende står som de bedste i karrieren, fungerer film som en ulykkelig kærlighedshistorie af utrolig høj karat! En grusom, barsk, sørgelig og deprimerende, men meget givende og samtidig uendelig smuk og livsbekræftende filmperle…
"Ok, you giant abe... Get a snoopful of this gasbomb!"
- Mr. Burns, "The Simpsons"
24/05-2005
