Fabelagtig afslutning!

5.0
Da jeg sad i biografen og så denne sidste Star Wars film, sad jeg med en blandet følelse. En blanding af tristhed, og begejstring! Det var da mærkeligt, at denne episode III er den sidste, men så må man jo bare glæde sig til, at den bliver udgivet på DVD. For mon ikke der udkommer en boks, med samtlige seks mesterværker?

Man kan sige, at denne film nok er svarenes film. Men den er altså også en "sørgelig" afslutning.

Skuespillet er mærkeligt. Så på det punkt, er det hele som det plejer at være! Historie er der endelig noget af, så der kan man ikke brokke sig. Jeg er lige ved at ville give den seks stjerne, for det er alene det mærkelige skuespil, der får karrekteren ned på fem. Men en hyldest skal lyde til Natalie Portman, i scenen hvor hun er noget bedrøvet, over Anakins beslutning om, at drage over til det onde for at redde hende. Den scene, er en af de flotteste, ikke bare i hele Star Wars serien, men blandt alt. Og så selvfølgelig en hyldest til George Lucas, for hans fortræffelige, og vel nok bedste, filmserie!
Star Wars: Episode III - Sith-Fyrsternes Hævn