På "death row" med Tim Robbins
4.0
Jeg har lyst til at sige at ”Shawshank Redemption” er en klæbrig og sentimental omgang amerikaniseret sukkersød fængselspjat om håb, venskab og overlevelse, men landet ligger nu engang sådan at filmen faktisk er en aldeles medrivende, rørende og barsk film om livet bag tremmer på ”death row”! Det er en meget ”old fashioned” film og feel-good slutningen bliver måske en tand for meget af det gode, men alligevel livsbekræftende på den helt rigtige måde og alt i alt en ovenud positiv oplevelse…
Andy (Tim Robbins) sendes på ”death row”, da han findes skyldig i mordet på hans kone og dennes elsker! Uskyldig som han er må han bide i det sure æble og indfinde sig i Shawshank fængslets hårde og ualmindeligt kyniske hverdag! I fængslet møder han Red (Morgan Freeman) og fængselslivet skildres igennem disse to personligheder! Først og fremmest er filmen meget barsk og dagligdagen i fængslet portrætteres uden nogen form for ”sugar-coating” og vold og tørre tæsk er ikke noget usædvanligt magtmiddel i dette fængsel! Som om det ikke skal være nok bliver Tim Robbins også flere gange overfaldet, tæsket og voldtaget af en flok modbydelige fanger, hvilket vi som publikum heldigvis bliver sparet for at skulle lægge nethinde til! Så gammeldags eller ej; der bliver i hvert fald ikke lagt mange fingre i mellem selvom volden ikke er så udpenslet som den kunne have været…
Filmen lever ikke blot højt på en medrivende fortælling, men også på en trup af begavede og dygtige skuespillere med slagkraftige præstationer af Tim Robbins og Morgan Freeman i front! Tim Robbins leverer først og fremmest et dybtfølt og afdæmpet portræt af den uskyldigt dømte bankmand, Andy, hvis liv forvandles efter utallige år bag tremmer, i en tilværelse præget af vold, korruption og mere vold! Det er ikke stort karakterskuespil, men Robbins giver alligevel den afdæmpede Andy en personlighed og gør ham mulig at identificere sig med og dette gøres med megen talent og omhu! Morgan Freeman er også eminent i rollen som den hærdede fængselsrotte, Red, som utallige gange er blevet afvist hvad angår en mulig prøveløsladelse! Også her bliver personen skildret med vidde og talent, trods mangel på reelt karakterskuespil, men ingen af personerne i filmen fremstår blot som skabeloner eller klicheer idet skuespillerne bag har godt fat i deres respektive roller! Faktisk er hele ensemblet, lige fra horden af bryske vagter og kyniske fængselsinspektører til modbydelige ”in-mates” og lettere vittige bekendtskaber, velfungerende og at sætte en finger på skuespillet i denne film ville være det samme som at sætte en finger på Orlando Blooms ”dashing good looks” i ridderdramaet ”Kingdom of Heaven”… ja, lige præcis; uacceptabelt! :)
Historien lover meget smør og flødebolle-agtige Hollywood manerer, men heldigvis slipper filmens instruktør snildt uden om de grummeste faldgruber og de værste klicheer bliver da også undveget i første forsøg! Filmen starter mest af alt som et rystende realistisk og brutalt billede på det amerikanske fængselssystem i 40-50’erne, men hurtigt forvandles denne realisme dog til lidt for meget sukker og kanel! Efter at Andy får job som bibliotekar i fængslets bibliotek falder realismen stødt ned ad bakke og ender i sidste ende med en overdosis af urealistisk Hollywood-pjank, hvor Andy bestyrer et helt fængselsbibliotek og bliver gode venner med både fængselsinspektør og ”police staff”! Især disse steder fremstår filmen som utrolig gammeldags og alt for sukkersød, forudsigelig og lægger næsten op til at skifte karakter fra et hårdkogt fængselsdrama til en omgang gavtyvekomedie med Chevy Chase og Steve Martin som de uheldige ”jail-birds”! Heldigvis kommer historien på ret spor igen og kører hårdt på med korruption i fængslet, mord og sågar afpresning og interessen skærpes atter hos undertegnede!
Til gengæld, som vi vel alle havde forudset, kan filmen ikke dy sig for at ende i det rene idyl og harmoni! Afslutningen, der naturligvis ikke skal afsløres her, er dog utrolig gennemtænkt, snedig og imødeset, da vi vel alle et eller andet sted havde håbet på netop sådan en slutning, men også noget urealistisk og får igen filmens realistiske tone til at blegne og svinde bort! Men taget i betragtning at filmen, med sine gammeldagskvaliteter, virkelig har fængslet og rørt én har man faktisk overhovedet intet imod denne sukkersøde slutning og den komplette lykke, der syntes at herske ubetinget, da rulleteksterne påbegynder deres indtog! Alligevel har man følelsen af at filmen har været ualmindeligt forudsigelig, sentimental, rørstrømsk og sødladen til tider, og det laver et stort hak i den realisme, som filmen levede så stærkt på i starten, og i selve helhedsindtrykket ”as well”! Dog kan man ikke benægte de åbenlyse kvaliteter filmen har trods det uhyre gammeldags islæt; nemlig det livsbekræftende og tiltalende budskab, de stærke skuespillere og fascinationen af den gode historie! Derfor forbliver ”Shawshank Redemption” i min hukommelse som en virkelig positiv oplevelse, en seværdig og til tider meget barsk film, der trods sine forsøg på at gøre det hele lidt mere lettilgængeligt og mainstream, står tilbage som en virkelig god og på mange måder meget sympatisk film…
"Let me tell U something... about the gay-people: Whenever they hear music, they wanna dance!"
"And let me tell U something about the straight people: They're idiots!!"
- Alan Ruck / Michael Boatman, "Spin City"
Andy (Tim Robbins) sendes på ”death row”, da han findes skyldig i mordet på hans kone og dennes elsker! Uskyldig som han er må han bide i det sure æble og indfinde sig i Shawshank fængslets hårde og ualmindeligt kyniske hverdag! I fængslet møder han Red (Morgan Freeman) og fængselslivet skildres igennem disse to personligheder! Først og fremmest er filmen meget barsk og dagligdagen i fængslet portrætteres uden nogen form for ”sugar-coating” og vold og tørre tæsk er ikke noget usædvanligt magtmiddel i dette fængsel! Som om det ikke skal være nok bliver Tim Robbins også flere gange overfaldet, tæsket og voldtaget af en flok modbydelige fanger, hvilket vi som publikum heldigvis bliver sparet for at skulle lægge nethinde til! Så gammeldags eller ej; der bliver i hvert fald ikke lagt mange fingre i mellem selvom volden ikke er så udpenslet som den kunne have været…
Filmen lever ikke blot højt på en medrivende fortælling, men også på en trup af begavede og dygtige skuespillere med slagkraftige præstationer af Tim Robbins og Morgan Freeman i front! Tim Robbins leverer først og fremmest et dybtfølt og afdæmpet portræt af den uskyldigt dømte bankmand, Andy, hvis liv forvandles efter utallige år bag tremmer, i en tilværelse præget af vold, korruption og mere vold! Det er ikke stort karakterskuespil, men Robbins giver alligevel den afdæmpede Andy en personlighed og gør ham mulig at identificere sig med og dette gøres med megen talent og omhu! Morgan Freeman er også eminent i rollen som den hærdede fængselsrotte, Red, som utallige gange er blevet afvist hvad angår en mulig prøveløsladelse! Også her bliver personen skildret med vidde og talent, trods mangel på reelt karakterskuespil, men ingen af personerne i filmen fremstår blot som skabeloner eller klicheer idet skuespillerne bag har godt fat i deres respektive roller! Faktisk er hele ensemblet, lige fra horden af bryske vagter og kyniske fængselsinspektører til modbydelige ”in-mates” og lettere vittige bekendtskaber, velfungerende og at sætte en finger på skuespillet i denne film ville være det samme som at sætte en finger på Orlando Blooms ”dashing good looks” i ridderdramaet ”Kingdom of Heaven”… ja, lige præcis; uacceptabelt! :)
Historien lover meget smør og flødebolle-agtige Hollywood manerer, men heldigvis slipper filmens instruktør snildt uden om de grummeste faldgruber og de værste klicheer bliver da også undveget i første forsøg! Filmen starter mest af alt som et rystende realistisk og brutalt billede på det amerikanske fængselssystem i 40-50’erne, men hurtigt forvandles denne realisme dog til lidt for meget sukker og kanel! Efter at Andy får job som bibliotekar i fængslets bibliotek falder realismen stødt ned ad bakke og ender i sidste ende med en overdosis af urealistisk Hollywood-pjank, hvor Andy bestyrer et helt fængselsbibliotek og bliver gode venner med både fængselsinspektør og ”police staff”! Især disse steder fremstår filmen som utrolig gammeldags og alt for sukkersød, forudsigelig og lægger næsten op til at skifte karakter fra et hårdkogt fængselsdrama til en omgang gavtyvekomedie med Chevy Chase og Steve Martin som de uheldige ”jail-birds”! Heldigvis kommer historien på ret spor igen og kører hårdt på med korruption i fængslet, mord og sågar afpresning og interessen skærpes atter hos undertegnede!
Til gengæld, som vi vel alle havde forudset, kan filmen ikke dy sig for at ende i det rene idyl og harmoni! Afslutningen, der naturligvis ikke skal afsløres her, er dog utrolig gennemtænkt, snedig og imødeset, da vi vel alle et eller andet sted havde håbet på netop sådan en slutning, men også noget urealistisk og får igen filmens realistiske tone til at blegne og svinde bort! Men taget i betragtning at filmen, med sine gammeldagskvaliteter, virkelig har fængslet og rørt én har man faktisk overhovedet intet imod denne sukkersøde slutning og den komplette lykke, der syntes at herske ubetinget, da rulleteksterne påbegynder deres indtog! Alligevel har man følelsen af at filmen har været ualmindeligt forudsigelig, sentimental, rørstrømsk og sødladen til tider, og det laver et stort hak i den realisme, som filmen levede så stærkt på i starten, og i selve helhedsindtrykket ”as well”! Dog kan man ikke benægte de åbenlyse kvaliteter filmen har trods det uhyre gammeldags islæt; nemlig det livsbekræftende og tiltalende budskab, de stærke skuespillere og fascinationen af den gode historie! Derfor forbliver ”Shawshank Redemption” i min hukommelse som en virkelig positiv oplevelse, en seværdig og til tider meget barsk film, der trods sine forsøg på at gøre det hele lidt mere lettilgængeligt og mainstream, står tilbage som en virkelig god og på mange måder meget sympatisk film…
"Let me tell U something... about the gay-people: Whenever they hear music, they wanna dance!"
"And let me tell U something about the straight people: They're idiots!!"
- Alan Ruck / Michael Boatman, "Spin City"
30/05-2005
