Mord i kirken
4.0
Mickey Rourke spiller Martin Fallon, en IRA-terrorist der forsøger at undslippe det politisk urolige Nordirland.
Fallon må dog snart erkende at hans voldelige fortid ikke sådan lige vil give slip på ham og til stadighed forfølger ham.
Da Fallon’s forsøg på at sprænge en britisk militærtransport i luften mislykkes og han i stedet sprænger en skolebus fyldt med børn i luften plager hændelsen Fallon i en sådan grad at han bestemmer sig for at kvitte IRA aldeles og flygte til London.
Herefter beslutter Fallon sig for at stikke fra London til Amerika, men da han intet pas har og hans kriminelle fortid samtidig forhindrer ham i at anskaffe et opsøger han Jack Meehan, der er en engelsk gangsterboss der er bekendt med Fallon’s IRA fortid.
Meehan tilbyder Fallon en handel;
han skaffer det nødvendige pas plus penge hvis Fallon udfører et sidste ”hit” for ham.
Ofret, der skal dræbes er Meehan’s lokale konkurrent.
Fallon skyder gutten i en lokal kirke, men mordet bliver set af præsten Da Costa (en god Bob Hoskins i dén rolle).
Efterfølgende vil Da Costa dog ikke samarbejde med politiet efter at have hørt Fallon's tilståelse.
Efter mordet baseres filmens handling på gangsteren Meehan’s forsøg på at slå både Fallon såvel som Da Costa ihjel.
Hoskins er faktisk rigtig god og troværdig som præsten Da Costa, der tidligere var kommandosoldat i hæren, en forklaring der hjælper når han deler slag ud til skurkene.
Vold er i det hele taget en indlejret del af de tre hovedkarakterers liv i Messe for en Morder/A Prayer for the Dying.
Fallon er nødt til at slå en bandeleder ihjel for at slippe ud af et liv fyldt med drab og blodudgydelse i IRA’s navn.
Fader Da Costa, der er vidne til mordet, ønsker desperate at frelse Fallon’s sjæl og han var selv kommandosoldat.
Gangsterbossen Meehan ser helst dem begge døde.
Messe for en Morder/A Prayer for the Dying har efterhånden en del år på bagen, men alligevel synes jeg den formår at komme med et ganske stærkt budskab.
Et budskab om at vold avler vold i en sådan grad, at individet der er fanget midt i blodsudgydelserne ikke altid selv har kompetencen til at sige stop.
Det var mange år siden jeg sidst havde set filmen da jeg smed den i. Og jeg huskede den svagt som lidt langtrukken ogedsommelig, men det er den faktisk langt fra. Jeg synes filmen holder ganske godt den dag idag og det var et glimrende gensyn.
Anbefalelsesværdig.
Fallon må dog snart erkende at hans voldelige fortid ikke sådan lige vil give slip på ham og til stadighed forfølger ham.
Da Fallon’s forsøg på at sprænge en britisk militærtransport i luften mislykkes og han i stedet sprænger en skolebus fyldt med børn i luften plager hændelsen Fallon i en sådan grad at han bestemmer sig for at kvitte IRA aldeles og flygte til London.
Herefter beslutter Fallon sig for at stikke fra London til Amerika, men da han intet pas har og hans kriminelle fortid samtidig forhindrer ham i at anskaffe et opsøger han Jack Meehan, der er en engelsk gangsterboss der er bekendt med Fallon’s IRA fortid.
Meehan tilbyder Fallon en handel;
han skaffer det nødvendige pas plus penge hvis Fallon udfører et sidste ”hit” for ham.
Ofret, der skal dræbes er Meehan’s lokale konkurrent.
Fallon skyder gutten i en lokal kirke, men mordet bliver set af præsten Da Costa (en god Bob Hoskins i dén rolle).
Efterfølgende vil Da Costa dog ikke samarbejde med politiet efter at have hørt Fallon's tilståelse.
Efter mordet baseres filmens handling på gangsteren Meehan’s forsøg på at slå både Fallon såvel som Da Costa ihjel.
Hoskins er faktisk rigtig god og troværdig som præsten Da Costa, der tidligere var kommandosoldat i hæren, en forklaring der hjælper når han deler slag ud til skurkene.
Vold er i det hele taget en indlejret del af de tre hovedkarakterers liv i Messe for en Morder/A Prayer for the Dying.
Fallon er nødt til at slå en bandeleder ihjel for at slippe ud af et liv fyldt med drab og blodudgydelse i IRA’s navn.
Fader Da Costa, der er vidne til mordet, ønsker desperate at frelse Fallon’s sjæl og han var selv kommandosoldat.
Gangsterbossen Meehan ser helst dem begge døde.
Messe for en Morder/A Prayer for the Dying har efterhånden en del år på bagen, men alligevel synes jeg den formår at komme med et ganske stærkt budskab.
Et budskab om at vold avler vold i en sådan grad, at individet der er fanget midt i blodsudgydelserne ikke altid selv har kompetencen til at sige stop.
Det var mange år siden jeg sidst havde set filmen da jeg smed den i. Og jeg huskede den svagt som lidt langtrukken ogedsommelig, men det er den faktisk langt fra. Jeg synes filmen holder ganske godt den dag idag og det var et glimrende gensyn.
Anbefalelsesværdig.
31/05-2005
