Fantastisk film!
6.0
Jeg hører, at mange mennesker klager over volden. Men er det virkelig så sært at bruge stiliseret vold? Quentin Tarantino har gjort det før, og det samme har hundredvis af andre instruktører. Hvorfor er det, at når Sin City kommer ud, at volden pludselig bliver blæst op til noget stort? Hvis man er fan af Tarantino og voldelige film med et underholdende plot, er det helt sikkert her, man skal søge. Hvis man er sart over for vold, må man altså lige tænke sig om og se nogle trailers og spørge hvor meget vold, der egentlig er.
Man skal ikke tage fejl. Den ER virkelig voldelig. Der er endda et par kastreringer eller tre. Der er meget blod i både hvidt og rødt. Unødvendigt? Bestemt ikke. Ikke hvis man ser det fra de grafiske novellers synspunkt. Frank Miller skabte dem, og de ville holde sig så tæt til dem som muligt. Som en læser af dem, før filmen kom i biffen, er jeg godt tilfredsstillet. De er meget ens, og det var skønt at se filmen uden de store ændringer. Der var intet script til filmen, og det var en stor fordel, da de kunne tage bid fra bid fra de grafiske noveller.
Skuespillet er for det meste godt. Mickey Rourke viser virkelig, at han stadig kan spille glumsk, grusom og totalt sej. Benicio Del Toro spiller også ekstremt godt, og Clive Owen og Bruce Willis gør det faktisk flot. De to skuespillere, der ser ud til at overspille, er Brittany Murphy og Michael Madsen, men det er noget, de gør bevidst. Ellers ville Frank Miller have bedt om at få scenerne filmet om.
Instruktionen er næsten umulig at klage over, da de næsten har taget det billede for billede fra de grafiske noveller. Robert Rodriguez forlod endda The Director's Guild of America for at få Frank Miller til at stå som instruktør.
Musikken er virkelig stemningsfuld. Jeg har allerede købt soundtracket, og det er virkelig godt.
I det hele taget er filmen bare utrolig underholdende, sprængfuld af action, har fedt plot og masser af vold. Det her er allerede en af mine yndlingsfilm, og jeg glæder mig til at se Director's Cut DVD'en, der skulle komme ud på et tidspunkt. Den bliver et must. Men først skal den da lige ses et par gange mere i biffen.
Man skal ikke tage fejl. Den ER virkelig voldelig. Der er endda et par kastreringer eller tre. Der er meget blod i både hvidt og rødt. Unødvendigt? Bestemt ikke. Ikke hvis man ser det fra de grafiske novellers synspunkt. Frank Miller skabte dem, og de ville holde sig så tæt til dem som muligt. Som en læser af dem, før filmen kom i biffen, er jeg godt tilfredsstillet. De er meget ens, og det var skønt at se filmen uden de store ændringer. Der var intet script til filmen, og det var en stor fordel, da de kunne tage bid fra bid fra de grafiske noveller.
Skuespillet er for det meste godt. Mickey Rourke viser virkelig, at han stadig kan spille glumsk, grusom og totalt sej. Benicio Del Toro spiller også ekstremt godt, og Clive Owen og Bruce Willis gør det faktisk flot. De to skuespillere, der ser ud til at overspille, er Brittany Murphy og Michael Madsen, men det er noget, de gør bevidst. Ellers ville Frank Miller have bedt om at få scenerne filmet om.
Instruktionen er næsten umulig at klage over, da de næsten har taget det billede for billede fra de grafiske noveller. Robert Rodriguez forlod endda The Director's Guild of America for at få Frank Miller til at stå som instruktør.
Musikken er virkelig stemningsfuld. Jeg har allerede købt soundtracket, og det er virkelig godt.
I det hele taget er filmen bare utrolig underholdende, sprængfuld af action, har fedt plot og masser af vold. Det her er allerede en af mine yndlingsfilm, og jeg glæder mig til at se Director's Cut DVD'en, der skulle komme ud på et tidspunkt. Den bliver et must. Men først skal den da lige ses et par gange mere i biffen.
01/06-2005
