Underholdning Til Afvænning

Zombierne er tæt på at have overtaget Raccoon City, der må evakueres. Men ikke alle når ud før byen lukkes af. En mindre gruppe af dem får dog endnu en chance, hvis de finder datteren til en vigtig videnskabsmand.

Film bygget på et konsol-spil har sjældent den store eller opfindsomme handling at byde på. Navnet og spillet alene skal åbenbart sælge filmen, uden at man gider anstrenge sig for meget for at finde en story-line der er værd at følge, eller personer med lidt at byde på for den sags skyld.

Toeren af ”Resident Evil”, der er instrueret af debutanten Witt, der har overtaget efter Paul Anderson, der stod bag den første og som her har skrevet manuskriptet, kan desværre ikke siges at være undtagelsen i rækken af spil-lavet-til-film. Tværtimod bekræfter den ens (eller i hvert fald mine) værste fordomme ved at være netop en af de frygteligste af slagsen og ramme plet på næsten alle de forkerte måder.

Historien starter angiveligt lige efter første film, men sammenkædningen mellem de to film er så dårlig, at man slet ikke føler der er nogen. Derefter følger en af de svageste instruerede actionfilm jeg mindes at have set. Et er at handlingen er spinkel (og for nem at følge med i), men man burde i det mindste kunne kræve der er en og sådan føles det absolut ikke. Selve skildringen af en gruppe mennesker der kæmper for at overleve, er i sig selv tynd. Men når den fortælles så ringe som her, hvor der blot sker en helvedes bunke umotiveret ramasjang uden hoved, hale eller nogen former for logik og uden en historie i fremdrift mod et tydeligt mål, så føles det som en film hvor man blot render rundt og skyder uden formål, mens man som tilskuer må (eller burde!) sidde og tænke at de burde skamme sig, at de ikke engang har gidet finde på bare lidt mere at fortælle. Man må og kan kun tro at de prøver at fornærme publikums intellekt (ikke at man af sådanne film vel kan kræve bare lidt tankevirksomhed).

Filmens hovedpersoner har man heller intet gjort ud af, de er flade som papir og man føler på intet tidspunkt noget som helst for en eneste af dem, da beskrivelserne af dem er så løse og overfladiske at det næsten burde være umuligt. Det lykkes dog i den første film at få en til at fatte bare en smule interesse for et par af personerne, men ikke her og så spilles der i øvrigt rædselsfuldt, hvis man kan tale om at spille med så spæde roller.

Jovovich har jeg indrømmet nu heller aldrig været særlig vild med som skuespillerinde, har tværtom fundet hende øretæveindbydende og overspændt i flere af sine roller, men her er formår hun ikke engang at irritere en (eller mig), så overfladisk er karaktererne.

Teknisk er det tillige en ofte rodet affære, med alt for mange ulidelige klip og indimellem utålelig kameraføring, der skal få det til at se smart, ungt og moderne ud, men som totalt mangler stil og bare en anelse klasse.

Man kan så rose filmen for dens mange action-scener, for der sker meget, men størstedelen af dem virker altså som billigt produceret skidt, fra filmfolk uden talent, og så hjælper et par solide effekter ikke meget på dette uopfindsomme bras.

Alt i alt er der ikke meget godt at sige om ” Resident Evil: Apocalypse”, uden at den da slutter på et tidspunkt og tak for det, selv om jeg da skal erkende at den bliver bedre og bedre som den skrider frem, så havde den varet et par timer mere, så havde det måske lykkes den at trække en stjerne mere hjem (eller ikke).

Efterfølges af ”Resident Evil: Afterlife”.