©Intelligent gys©
5.0
Efter den aldeles forfærdelige 2´er var jeg meget skeptisk, da jeg hørte at en 3´er var på vej tilbage i 1990. Ikke desto mindre blev jeg taget på sengen og Eksorcisten III er i mine øjne stadig en af de mere stilede og intelligente gysere, som er lavet.
I modsætning til 2´eren så har denne film et ordentligt plot og filmen er nærmest bygget op som en god gammeldags krimi med George C. Scott i centrum for begivenhederne (Læg iøvrigt mærke til, hvor meget den mand råber i denne film).
Den vil nok ikke være sagen for folk som forbinder en god gyser med en film, hvor morderen popper op hver 5. minut, for at opnå en billig chokeffekt, men dem som forbinder en god gyser med den ubehagelige stemning og uvisheden der lurer lige under overfladen, der er den bestemt et kig værd.
Filmen forsøger nemlig ikke at kaste tilskueren ud i den ene chokerende oplevelse efter den anden, men opbygger langsomt sin historie og derved også den ubehagelige stemning.
Dermed ikke sagt at filmen ikke også lever på chokeffekterne, for den er så intelligent skruet sammen, at selv en gammel trofast fan af gyser-genren som undertegnede, der har set næsten alt, hvad der er at opstøve, røg på røv og albuer i velnok et af de største chok jeg har fået af at se en film.
Filmen er professionelt skruet sammen og fortjener meget mere kredit end den har fået. Selvfølgelig vil den altid stå i skygge af Friedkin´s gamle klassiker, men selvom filmen historiemæssigt stadig har relation til klassikeren, så fortjener den faktisk at stå på egne ben, når man skal bedømme den.
En af de mest undervurderede gysere jeg har set.
I modsætning til 2´eren så har denne film et ordentligt plot og filmen er nærmest bygget op som en god gammeldags krimi med George C. Scott i centrum for begivenhederne (Læg iøvrigt mærke til, hvor meget den mand råber i denne film).
Den vil nok ikke være sagen for folk som forbinder en god gyser med en film, hvor morderen popper op hver 5. minut, for at opnå en billig chokeffekt, men dem som forbinder en god gyser med den ubehagelige stemning og uvisheden der lurer lige under overfladen, der er den bestemt et kig værd.
Filmen forsøger nemlig ikke at kaste tilskueren ud i den ene chokerende oplevelse efter den anden, men opbygger langsomt sin historie og derved også den ubehagelige stemning.
Dermed ikke sagt at filmen ikke også lever på chokeffekterne, for den er så intelligent skruet sammen, at selv en gammel trofast fan af gyser-genren som undertegnede, der har set næsten alt, hvad der er at opstøve, røg på røv og albuer i velnok et af de største chok jeg har fået af at se en film.
Filmen er professionelt skruet sammen og fortjener meget mere kredit end den har fået. Selvfølgelig vil den altid stå i skygge af Friedkin´s gamle klassiker, men selvom filmen historiemæssigt stadig har relation til klassikeren, så fortjener den faktisk at stå på egne ben, når man skal bedømme den.
En af de mest undervurderede gysere jeg har set.
07/06-2005
