Klichefyldt

Temmelig klichefyldt film fra Von Trier om den idealistiske Grace, der er så karikeret selvretfærdig og politisk korrekt, at det selvfølgelig må gå galt. Grace sætter sig for at befri slaverne på Manderlay men hendes idealistiske projekt kan selvfølgelig ikke stå for mødet med virkeligheden og hun bliver trukket mere og mere ud i skidtet. Med til det hele hører, at det også antydes, at hun bag sit renskurede spejderpigeydre i virkeligheden længes efter at blive seksuelt domineret af en sort mand. Helt efter den pubertære kliche-bog.
Det er som om Von Trier prøver at være en filmens Bertolt Brecht men hans manuskript er for gumpetungt og for endimensionelt til rigtigt at rykke ved noget. Det mest spændende ved filmen er den minimalistiske scenografi, der giver filmen en speciel visuel energi, men som sagt er manuskriptet for fladt, ligesom plottet er hullet og urealistisk og derfor heller ikke skaber afsæt for en særlig overbevisende analyse af noget som helst.