På røvtur med Owen Wilson!!
1.0
Jeg har allerede givet en anmeldelse af denne film, men efter at have set filmen igen i weekenden er det utroligt hvordan positive gloser er blevet skriblet ned i anledning af denne film! Kort sagt er "Behind Enemy Lines" en forfærdelig og skræmmende film, da det er en usædvanlig hårrejsende oplevelse at se en blodig og nådesløs krig som den i Bosnien blive fremstillet i underholdningens navn med alt hvad dertil hører af lirede kameratricks, slow-mo og stunts ala John Woo...
Spoilers //
Historien har ellers potentiale til i hvert fald at blive en sentimental, men muligvis også rørstrømsk amerikansk film, men uheldet er desværre ude og filmen kommer ingen vegne i den retning: En ung smart pilot (Owen Wilson) styrter ned i Bosniens krigshærgede landskab og må sammen med sin pilotkammerat klare sig gennem fjendens linier! Men Owen Wilson må desværre se sin ven blive henrettet af ”frådende og blodtørstige” serbere og selv klare skærene og som den patriot han jo er, gennemføre missionen...
Værst ved filmen er at instruktøren formentlig har været uhyre stilforvirret under indspilninger, eller bare ualmindeligt naiv, da han både forsøger at skabe liret underholdning med flotte og hektiske effekter og samtidig et fyldestgørende portræt af et land i flammer og Owens "interaction" med de civile skal forsøge at beskrive hvordan hans horisont hele tiden bliver udvidet! Først fremstilles han som en øretæveindbydende amerikansk ”bratpacker”, men langsomt ændres hans syn på tilværelsen (naturligvis!) og hans ”traumer” efter oplevelsen skulle eftersigende have givet ham lysten til ”kæmpe for gud og fædrelandet”, selvom han først havde andre planer! Men forsøget på at blande disse to elementer er ikke nogen god ide, da to så forskellige ting aldrig kan forenes med held, især ikke når resultatet er et forsøg på at drive penge ud af en så forfærdelig og brutal krig som den på Balkan! Personligt var resultatet af John Moores anstrengelser ”voldsomme væmmelser” hos undertegnede, og kort og godt er instruktørens manglende respekt for krigen og dens ofre hvad der for alvor sømmer sømmene i kisten…
Skuespillet halter og Owen Wilson duer altså overhovedet ikke til disse dramatiske roller og burde holde sig til komedierne eller som Jackie Chans ”sidekick”, for her er han en udsøgt fornøjelse! Men i ”Behind Enemy Lines” er han ligeså patriotisk, amerikansk og utålelig som han er blond! Han er i sandhed personifikationen af en flødebolle!! Desværre virker han også ligeså utroværdig som filmens univers, hvor man kan udføre John Woo lignende stunts mens 40 tanks og omkring 800 soldater åbner ild mod dig på en frossen sø i Bosnien! Selv Gene Hackman har svært ved at holde hovedet over al smøret og den amerikanske patriotisme er som genfødt i hans karakter! Han indleder, selvom hans job er ”at risk”, et ”daring rescue attempt” for at redde Owen, selvom de på ingen måder kan siges at have et tæt forhold! Men fordi de er amerikanere og pokkers stolte af det lader man ikke nogen som helst ”stay behind”! Amerika rykker… Fuck yeah!!
For ikke nok med at John Moore mangler respekt for krigens ofre skal han naturligvis også demonstrere hvor heltemodige og ærefrygtindgydende amerikanske soldater er og hvor vigtige de er som ”world police”! Slo-mo ”cutscenes” af piloter i fuld mundering, der går med deres hjelme i favnen, helikoptere der pløkker ”uendeligt onde” serbiske soldater i smadder og amerikanske soldater, der hænger i ”wires” ud af selv samme helikoptere… Ja, der skal ikke lægges fingre imellem, når Amerikas værdier og udenrigspolitik hædres! Selv filmens musik kan ikke dy sig for at hoppe i samme båd og leverer et sprudlende soundtrack spækket med frygtløse og patriotiske toner, der yderligere skal illustrere hvor mægtige amerikanere er og hvor glade Bosniens borgere bør være over at de lever i samme verden som dem!
Så alt i alt er filmen et uhyre af en film, hvor krigsofre udnyttes for at en vis John Moore kan score noget ”ussel mammon” og hvor ”the star spangled banner” endelig ikke må miste mere end et sekund på skærmen af gangen! Forsøget på at kombinere liret action med krigens gru er en unode af dimensioner og hvordan folk, og jeg selv da jeg så den første gang for længe siden, nogensinde kan få morskab ud af et så konstrueret og skræmmende monstrum som dette, er mig en gåde! Skræmmende, fordi så prominente navne som Gene Hackman og Owen Wilson (jaja, prominent og prominent… but U catch my drift, don’t U?) har stillet op til John Moores uhyrligheder og ageret marionetdukker i hans spil af amerikansk propaganda og patriotisk ramasjang! For ikke nok med at filmen besidder lysten til at fremstille gammeldags billeder af Amerika og dette lands soldater, men når lirede actionscener skal illustrere krigens gru er det altså løbet af sporet! ”Behind Enemy Lines” er kort fortalt en skrækkelig omgang amerikaniseret action, der samtidig forsøger at give et billede af en meget grum krig ved at stille Owen Wilson op, som nationens flødebolle, der nu må gøre sit bedste for at overleve i fjendeland! En klar ”stay away”, hvis man da stadig har en anelse moral i behold…
"Who IS Bob Fosse!?"
- Richard Kind, "Spin City"
Spoilers //
Historien har ellers potentiale til i hvert fald at blive en sentimental, men muligvis også rørstrømsk amerikansk film, men uheldet er desværre ude og filmen kommer ingen vegne i den retning: En ung smart pilot (Owen Wilson) styrter ned i Bosniens krigshærgede landskab og må sammen med sin pilotkammerat klare sig gennem fjendens linier! Men Owen Wilson må desværre se sin ven blive henrettet af ”frådende og blodtørstige” serbere og selv klare skærene og som den patriot han jo er, gennemføre missionen...
Værst ved filmen er at instruktøren formentlig har været uhyre stilforvirret under indspilninger, eller bare ualmindeligt naiv, da han både forsøger at skabe liret underholdning med flotte og hektiske effekter og samtidig et fyldestgørende portræt af et land i flammer og Owens "interaction" med de civile skal forsøge at beskrive hvordan hans horisont hele tiden bliver udvidet! Først fremstilles han som en øretæveindbydende amerikansk ”bratpacker”, men langsomt ændres hans syn på tilværelsen (naturligvis!) og hans ”traumer” efter oplevelsen skulle eftersigende have givet ham lysten til ”kæmpe for gud og fædrelandet”, selvom han først havde andre planer! Men forsøget på at blande disse to elementer er ikke nogen god ide, da to så forskellige ting aldrig kan forenes med held, især ikke når resultatet er et forsøg på at drive penge ud af en så forfærdelig og brutal krig som den på Balkan! Personligt var resultatet af John Moores anstrengelser ”voldsomme væmmelser” hos undertegnede, og kort og godt er instruktørens manglende respekt for krigen og dens ofre hvad der for alvor sømmer sømmene i kisten…
Skuespillet halter og Owen Wilson duer altså overhovedet ikke til disse dramatiske roller og burde holde sig til komedierne eller som Jackie Chans ”sidekick”, for her er han en udsøgt fornøjelse! Men i ”Behind Enemy Lines” er han ligeså patriotisk, amerikansk og utålelig som han er blond! Han er i sandhed personifikationen af en flødebolle!! Desværre virker han også ligeså utroværdig som filmens univers, hvor man kan udføre John Woo lignende stunts mens 40 tanks og omkring 800 soldater åbner ild mod dig på en frossen sø i Bosnien! Selv Gene Hackman har svært ved at holde hovedet over al smøret og den amerikanske patriotisme er som genfødt i hans karakter! Han indleder, selvom hans job er ”at risk”, et ”daring rescue attempt” for at redde Owen, selvom de på ingen måder kan siges at have et tæt forhold! Men fordi de er amerikanere og pokkers stolte af det lader man ikke nogen som helst ”stay behind”! Amerika rykker… Fuck yeah!!
For ikke nok med at John Moore mangler respekt for krigens ofre skal han naturligvis også demonstrere hvor heltemodige og ærefrygtindgydende amerikanske soldater er og hvor vigtige de er som ”world police”! Slo-mo ”cutscenes” af piloter i fuld mundering, der går med deres hjelme i favnen, helikoptere der pløkker ”uendeligt onde” serbiske soldater i smadder og amerikanske soldater, der hænger i ”wires” ud af selv samme helikoptere… Ja, der skal ikke lægges fingre imellem, når Amerikas værdier og udenrigspolitik hædres! Selv filmens musik kan ikke dy sig for at hoppe i samme båd og leverer et sprudlende soundtrack spækket med frygtløse og patriotiske toner, der yderligere skal illustrere hvor mægtige amerikanere er og hvor glade Bosniens borgere bør være over at de lever i samme verden som dem!
Så alt i alt er filmen et uhyre af en film, hvor krigsofre udnyttes for at en vis John Moore kan score noget ”ussel mammon” og hvor ”the star spangled banner” endelig ikke må miste mere end et sekund på skærmen af gangen! Forsøget på at kombinere liret action med krigens gru er en unode af dimensioner og hvordan folk, og jeg selv da jeg så den første gang for længe siden, nogensinde kan få morskab ud af et så konstrueret og skræmmende monstrum som dette, er mig en gåde! Skræmmende, fordi så prominente navne som Gene Hackman og Owen Wilson (jaja, prominent og prominent… but U catch my drift, don’t U?) har stillet op til John Moores uhyrligheder og ageret marionetdukker i hans spil af amerikansk propaganda og patriotisk ramasjang! For ikke nok med at filmen besidder lysten til at fremstille gammeldags billeder af Amerika og dette lands soldater, men når lirede actionscener skal illustrere krigens gru er det altså løbet af sporet! ”Behind Enemy Lines” er kort fortalt en skrækkelig omgang amerikaniseret action, der samtidig forsøger at give et billede af en meget grum krig ved at stille Owen Wilson op, som nationens flødebolle, der nu må gøre sit bedste for at overleve i fjendeland! En klar ”stay away”, hvis man da stadig har en anelse moral i behold…
"Who IS Bob Fosse!?"
- Richard Kind, "Spin City"
09/06-2005
