skabelonskåret underholdning
3.0
Kupfilm-renæssancen (der blev katalyseret af Soderberghs legesyge og fremragende Ocean’s Eleven) fortsætter med Brett Ratners uskyldige og bundforudsigelige After the Sunset, der er så kunstlet og uprætentiøs (læs: uanstødelig), at filmen er svært at hade. Ratner har tidligere begået sig i diverse genre med et stabilt, om end noget uophidsende resultat til følge (personligt overvurderede jeg Red Dragon), og After the Sunset tilhører denne stilsikre kategori. Der er noget herligt befriende over Ratners under-ambitiøse indfaldsvinkel til projektet, og filmen må siges at være uforpligtende eskapisme, når det er allermest tanketomt.
After the Sunset er en overraskende stjernebesat film, men det er nok mere udsigten til at par måneders ferie på en i sandhed drømmeagtig ø, der har tiltrukket de involverede parter. Ingen brillerer mindeværdigt, men alle har tydeligvis moret sig, og denne optimistiske stemning smitter af på publikum. Pierce Brosnan ses i en velkendt rolle som charmerende tyv, der ikke har styr over prioriteterne. Brosnan serverer en rutinepræget præstation, men da udfordringsniveauet har været ligeså lavt som ambitionerne, kalder dette ikke på kritik. Superdejlige Salma Hayek agerer tilsidesat elsker og ekskompagnon, men hun fungerer kun som tiltrækkende frontfigur i begrænsede klæder (oh yeah!) og overbeviser på intet tidspunkt med hendes i realiteten minimale skuespillertalent. Woody Harrelson er til gengæld en fornøjelse som udbrændt FBI-agent, og man byder ham hjertelig velkommen tilbage til disse kommercielle roller, hvor man i de seneste mange år ikke har set ham. En af mine absolutte favoritter, Don Cheadle, drager bare med for fornøjelsen skyld og muligvis som vennetjeneste for Ratner, hvor de to tidligere har arbejdet sammen under både den søde og sentimentale Family Man og bundskraberen Rush Hour 2.
På filmens egne spinkle præmisser (og tvivlsomme eksistensgrundlag) fungerer After the Sunset udmærket og besidder en basal charme, den allestedsnærværende uoriginalitet til trods. Filmen er velproduceret (men fortjener ikke Dante Spinottis virtuose kameraføring og superbe billeder), og der er endda plads til enkelte rigtig gode grin. Desværre er historiefremdriften til tider ufokuseret, og blandingen mellem letbenet komik, spændingssøgende tyverier og problematisk kærlighed er fragmentarisk. Det er dog svært for alvor at kritisere After the Sunset, der ikke er mere end halvanden times udmærket tidsfordriv uden forpligtelser.
After the Sunset er en overraskende stjernebesat film, men det er nok mere udsigten til at par måneders ferie på en i sandhed drømmeagtig ø, der har tiltrukket de involverede parter. Ingen brillerer mindeværdigt, men alle har tydeligvis moret sig, og denne optimistiske stemning smitter af på publikum. Pierce Brosnan ses i en velkendt rolle som charmerende tyv, der ikke har styr over prioriteterne. Brosnan serverer en rutinepræget præstation, men da udfordringsniveauet har været ligeså lavt som ambitionerne, kalder dette ikke på kritik. Superdejlige Salma Hayek agerer tilsidesat elsker og ekskompagnon, men hun fungerer kun som tiltrækkende frontfigur i begrænsede klæder (oh yeah!) og overbeviser på intet tidspunkt med hendes i realiteten minimale skuespillertalent. Woody Harrelson er til gengæld en fornøjelse som udbrændt FBI-agent, og man byder ham hjertelig velkommen tilbage til disse kommercielle roller, hvor man i de seneste mange år ikke har set ham. En af mine absolutte favoritter, Don Cheadle, drager bare med for fornøjelsen skyld og muligvis som vennetjeneste for Ratner, hvor de to tidligere har arbejdet sammen under både den søde og sentimentale Family Man og bundskraberen Rush Hour 2.
På filmens egne spinkle præmisser (og tvivlsomme eksistensgrundlag) fungerer After the Sunset udmærket og besidder en basal charme, den allestedsnærværende uoriginalitet til trods. Filmen er velproduceret (men fortjener ikke Dante Spinottis virtuose kameraføring og superbe billeder), og der er endda plads til enkelte rigtig gode grin. Desværre er historiefremdriften til tider ufokuseret, og blandingen mellem letbenet komik, spændingssøgende tyverier og problematisk kærlighed er fragmentarisk. Det er dog svært for alvor at kritisere After the Sunset, der ikke er mere end halvanden times udmærket tidsfordriv uden forpligtelser.
09/06-2005
