Klassisk Horror Fyldt Med Sex
5.0
Vampyrjægeren Jonathan Harker (Eyssen) ankommer til Dracula’s (Lee) slot for at destruere og ende den frygtede vampyr’s rædselsregime. Kort efter rejser Dracula til Harker’s hjemby for at hævne sig på Harker's nærmeste. Kun Dr. van Helsing (Cushing) kan tilsyneladende stoppe ham.
Det legendariske engelske Hammer Film produktionsselskab fik i 1957 stor succes med deres filmatisering af historien om ”Frankenstein” med filmen ”The Curse Of Frankenstein” og forsætter her succesen med en vellykkede filmatisering af forfatteren Bram Stoker’s notorisk berømte mesterværk ”Dracula”, her med en del ændringer i forhold til bogen, men hvor essensen bibeholdes noget nær perfekt.
Selskabets film havde jo dengang ry for at være, udover at de var gennemførte og kvalitative produktioner, blodige og seksuelt vovede for deres tid og her er ”The Horror Of Dracula” i Fisher’s, der også stod bag netop ”The Curse Of Frankenstein”, instruktion ingen undtagelse.
”Dracula” er selvfølgelig først og fremmest en klassisk horror-film og selv om gyset i dag vil virke tamt, så fungerer det stadig for dem med åbne sind og indlevelsesevne i ældre film. Men udover at den er en gyserfilm, så er den også en både en provokation på borgerskabets i 50’erne konservative opfattelse af og metafor for kvindens seksuel drift og mændenes angst for deres koners side-spring og ønske om at kvinder skal være dydige og fromme i deres seksualitet, men også et forsvar af at mændene må handle som de gør, for at forsvare typiske familieværdier og for at beholde deres magt.
På den måde er den en flot repræsentant for den spæde begyndende seksuelle frigørelse der startede dengang. Derfor ser vi også i filmen ældre mænd som van Helsing (der jo er en symbiose med Dracula og repræsenter hans manglende samvittighed) bekæmpe lidenskaben og bringe kvinderne på rette køl igen, for sådan et uhyre kan jo ikke rende frit rundt og bringe ”vore” kvinder og dermed samfundet i uføre.
Lee giver en mesterlig præstation som Dracula og sætter nye standarder for hvordan sådanne roller skal spilles. Han udstråler en kulde, farlighed og ondskab der kombineres superb med en dyrisk sex-appeal og som tilskuer identificerer man sig ofte mere med ham end med filmens ”helte”, der med få undtagelser, som Dracula’s modstykke og nemesis van Helsing, virker stive og passionsløse. Cushing ses i sit livs måske bedste rolle, eller i hvert fald bedst spillet rolle som van Helsing, selv om han også var fantastisk som Frankenstein i filmene ”The Curse Of Frankenstein” og dennes efterfølgere (dog bedst i den første).
Tempoet er fortrinligt og filmen er (for sin tid) teknisk godt lavet og meget stilfuld, man får ikke tid til at kede sig undervejs, mens rædslerne udspiller sig og den tåler stadig den dag i dag at blive set og fortjener det også. Det her er filmatiseringen af ”Dracula” for mig, den overgå både Tod Browning’s berømte, men lidt tamme 1931 filmatisering og Francis Ford Coppola’s flotte, men ikke alt for uhyggelige 1992 udgave (der dog var en visuel genistreg) og alle andre udgaver der er lavet både før og siden. Da jeg som barn tænkte ”Dracula” var det den her og Lee som vampyren og det er det stadig.
Efterfølges af ”The Brides Of Dracula”.
Det legendariske engelske Hammer Film produktionsselskab fik i 1957 stor succes med deres filmatisering af historien om ”Frankenstein” med filmen ”The Curse Of Frankenstein” og forsætter her succesen med en vellykkede filmatisering af forfatteren Bram Stoker’s notorisk berømte mesterværk ”Dracula”, her med en del ændringer i forhold til bogen, men hvor essensen bibeholdes noget nær perfekt.
Selskabets film havde jo dengang ry for at være, udover at de var gennemførte og kvalitative produktioner, blodige og seksuelt vovede for deres tid og her er ”The Horror Of Dracula” i Fisher’s, der også stod bag netop ”The Curse Of Frankenstein”, instruktion ingen undtagelse.
”Dracula” er selvfølgelig først og fremmest en klassisk horror-film og selv om gyset i dag vil virke tamt, så fungerer det stadig for dem med åbne sind og indlevelsesevne i ældre film. Men udover at den er en gyserfilm, så er den også en både en provokation på borgerskabets i 50’erne konservative opfattelse af og metafor for kvindens seksuel drift og mændenes angst for deres koners side-spring og ønske om at kvinder skal være dydige og fromme i deres seksualitet, men også et forsvar af at mændene må handle som de gør, for at forsvare typiske familieværdier og for at beholde deres magt.
På den måde er den en flot repræsentant for den spæde begyndende seksuelle frigørelse der startede dengang. Derfor ser vi også i filmen ældre mænd som van Helsing (der jo er en symbiose med Dracula og repræsenter hans manglende samvittighed) bekæmpe lidenskaben og bringe kvinderne på rette køl igen, for sådan et uhyre kan jo ikke rende frit rundt og bringe ”vore” kvinder og dermed samfundet i uføre.
Lee giver en mesterlig præstation som Dracula og sætter nye standarder for hvordan sådanne roller skal spilles. Han udstråler en kulde, farlighed og ondskab der kombineres superb med en dyrisk sex-appeal og som tilskuer identificerer man sig ofte mere med ham end med filmens ”helte”, der med få undtagelser, som Dracula’s modstykke og nemesis van Helsing, virker stive og passionsløse. Cushing ses i sit livs måske bedste rolle, eller i hvert fald bedst spillet rolle som van Helsing, selv om han også var fantastisk som Frankenstein i filmene ”The Curse Of Frankenstein” og dennes efterfølgere (dog bedst i den første).
Tempoet er fortrinligt og filmen er (for sin tid) teknisk godt lavet og meget stilfuld, man får ikke tid til at kede sig undervejs, mens rædslerne udspiller sig og den tåler stadig den dag i dag at blive set og fortjener det også. Det her er filmatiseringen af ”Dracula” for mig, den overgå både Tod Browning’s berømte, men lidt tamme 1931 filmatisering og Francis Ford Coppola’s flotte, men ikke alt for uhyggelige 1992 udgave (der dog var en visuel genistreg) og alle andre udgaver der er lavet både før og siden. Da jeg som barn tænkte ”Dracula” var det den her og Lee som vampyren og det er det stadig.
Efterfølges af ”The Brides Of Dracula”.
11/06-2005
