når retfærdighed sker fyldest

Mesterinstruktøren Steven Soderbergh og George Clooney har med deres eget grundlagte produktionsselskab, Section Eight, specialiseret sig i skæve og lidt anderledes film, der ikke råber på storslået kommerciel succes, men nærmere udforske det essentielle i film, historien og de medfortællende virkemidler. Vi har tidligere set den habile Welcome to Collinwood, men Criminal føles i forhold til førnævnte mere helstøbt og charmerende. Indledningsvis drog jeg uundgåelige paralleller med P.T. Andersons absolut sublime og nedtonede Hard Eight, men Criminal besidder en lidt mere enkel og uhøjtidelig tone (uden nogensinde at blive utroværdig), der gør den lettere tilgængelig. Instruktørdebutanten Gregory Jacobs har sammen med Soderbergh (under et pseudo-navn) skrevet filmens uforudsigelige manuskript, der har udmundet sig i en herlig omgang underholdning, hvor der ligger en evident intelligens bag løjerne.

Criminal byder ikke på en eksplicit karakterintroduktion, men man får hurtigt en følelsesmæssig fornemmelse af partierne involverede. Omdrejningspunktet er svindelnumre, hvor seriøsiteten stiger gradvist. John C. Reilly ses i hans første bærende hovedrolle, og ikke overraskende håndterer han presset overlegen sikkert. Han spiller den erfarne og perfektionistiske con-man, der tager den velspillende Diego Luna (nok mest kendt fra Alfonso Cuaróns succesfulde … Og din mor) under sine vinger af nødvendighed. Reilly er en selverklæret uafhængig pessimist med en anormal samfundsopfattelse og egoistisk mangel på medmenneskelighed. Dette har en relativ stor signifikans for filmens underliggende temaer, den dysfunktionelle familie, som Reilly bogstavelig talt har røvrendt. Vi sympatiserer for ham takket være hans uskyldige udseende (og inputs hentet fra flere af hans andre roller), og slutningens plottwist kommer ganske overrumplende. Følelsen af en over-konstrueret fortælling opvejes hurtigt af retfærdighedsbehageligheden. Den atypisk smukke og meget talentfulde Maggie Gyllenhaal er velvalgt som søsteren, der tvinger Reilly ud i en tilståelse overfor hans ejegode lillebror. Scenen hvor Reilly må se de familiære konsekvenser i øjnene, er ganske rørende og helt sikkert filmens emotionelle højdepunkt.

Criminal er ikke en stor film, men den er en hæderlig debut, hvor den plausible dramatik lurer lige under overfladen. Man bemærker nogle af Soderberghs varemærke, blandt andet god og legesyg musik (af Alex Wurman), og Jacobs’ status som protegé er velfortjent. En spændingsfyldt og tålmodig film med fremragende skuespillere.