smukt, enkelt og eventyrligt
5.0
"Fangen fra Azkaban" er den første Harry Potter filmatisering, der fremstår som en komplet selvstændig film. Filmmediet er ganske enkelt udnyttet til fulde og giver en helt ny dimension til historien, hvilket ikke er tilfældet med de to første film, der "blot" er en teknisk veludført, levende billedside til bøgerne. De vil aldrig kunne stå alene, som treeren gør det.
Det skyldes først og fremmest en formidabel billedside. Noget af det bedste jeg har været vidne til. Selv "Lord of the rings" når ikke det niveau. Sammensmeltningen af natur og digitale effekter er genial, men først og fremmest virker det troværdigt, fordi effekterne aldrig nogensinde tager overhånd. Først film, så effekter. Noget mange insrtuktører burde tage til efterretning. Højdepunkterne, er de enkle og smukke skift i årstiderne. Jeg kunne skrive flere sider om fotograferingen alene, men filmen er heldigvis mere end det. Musikken er også en tand bedre, selvom mange af de samme temaer er brugt.
Alfonso Cuarón får det bedste frem i historien, ved at skære alt overflødigt væk og lade det væsentlige fra bøgerne fremstå ekstra skarpt. Bl.a. at Harry er en 13-årig dreng og ikke en helt. En klar fejl i de to første film. Det er blot små detaljer, der gør en kæmpe forskel. Harry, der iført usynlighedskappen stjæler slik og vælter et dværgekor. Hans jagt på identitet fremstår også stærkt. Faktisk er det filmens hovedtema, ligesom det også er bøgernes. I det hele taget er karakterende langt mere troværdige og gennemførte i denne film end i de andre.
Min ynglingskarakter fra bøgerne, Snape, er ligeledes beskrevet langt klarere i denne film end i de andre. Jeg kan lide ham i bøgerne fordi han er kompleks. Han hader Harry men vil til enhver tid ofre sig selv for ham. Det kommer helt tydeligt frem i "varulve-scenen" hvor Snape først fryder sig over at have taget "ungerne på fersk gerning" for i splitsekundet efter at beskytte dem bag sin ryg, da han opdager Lupins varulv. Igen, enkelt men utrolig sigende.
Skuespillet er som i de andre film fremragende. Det er et perfekt cast. Alle passer perfekt ind i deres roller, og så tilgiver man at visse replikker til tider virker lidt for gennemtænkte. Michael Gambon gør en god figur som den "nye" Dumbledore. Man registrerer dårligt nok at det er en ny skuespiller.
Sammenlagt er dette ubetinget den bedste Harry Potter film. Alt er bedre. Selvom Cuarón tager flere friheder end Columbus, ligger denne film alligevel tættere på bøgerne end de andre. Ganske enkelt fordi, der forkuseres så skarpt på det væsentlige. Og så er det vigtigt at forstå at en film aldrig kan blive vellykket på en bogs premisser. Kun på sine egne, da bog og film er to så forskellige medier.
Slutteligt kan jeg ikke dy mig for at afsløre en fremragende lille visuel detalje. Mange har sikkert lagt mærke til det. I scenen hvor "the fat lady" gemmer sig på et savannebillede kommer en giraf gående bag hende. Kort forinden, hvor kameraet er vendt mod trappeskakten, ser man samme giraf komme gående, hvor den dækker hele endevæggen, men det er kun de dele af den der er inden for billedernes rammer man ser. Fantastisk lille detalje.
Det skyldes først og fremmest en formidabel billedside. Noget af det bedste jeg har været vidne til. Selv "Lord of the rings" når ikke det niveau. Sammensmeltningen af natur og digitale effekter er genial, men først og fremmest virker det troværdigt, fordi effekterne aldrig nogensinde tager overhånd. Først film, så effekter. Noget mange insrtuktører burde tage til efterretning. Højdepunkterne, er de enkle og smukke skift i årstiderne. Jeg kunne skrive flere sider om fotograferingen alene, men filmen er heldigvis mere end det. Musikken er også en tand bedre, selvom mange af de samme temaer er brugt.
Alfonso Cuarón får det bedste frem i historien, ved at skære alt overflødigt væk og lade det væsentlige fra bøgerne fremstå ekstra skarpt. Bl.a. at Harry er en 13-årig dreng og ikke en helt. En klar fejl i de to første film. Det er blot små detaljer, der gør en kæmpe forskel. Harry, der iført usynlighedskappen stjæler slik og vælter et dværgekor. Hans jagt på identitet fremstår også stærkt. Faktisk er det filmens hovedtema, ligesom det også er bøgernes. I det hele taget er karakterende langt mere troværdige og gennemførte i denne film end i de andre.
Min ynglingskarakter fra bøgerne, Snape, er ligeledes beskrevet langt klarere i denne film end i de andre. Jeg kan lide ham i bøgerne fordi han er kompleks. Han hader Harry men vil til enhver tid ofre sig selv for ham. Det kommer helt tydeligt frem i "varulve-scenen" hvor Snape først fryder sig over at have taget "ungerne på fersk gerning" for i splitsekundet efter at beskytte dem bag sin ryg, da han opdager Lupins varulv. Igen, enkelt men utrolig sigende.
Skuespillet er som i de andre film fremragende. Det er et perfekt cast. Alle passer perfekt ind i deres roller, og så tilgiver man at visse replikker til tider virker lidt for gennemtænkte. Michael Gambon gør en god figur som den "nye" Dumbledore. Man registrerer dårligt nok at det er en ny skuespiller.
Sammenlagt er dette ubetinget den bedste Harry Potter film. Alt er bedre. Selvom Cuarón tager flere friheder end Columbus, ligger denne film alligevel tættere på bøgerne end de andre. Ganske enkelt fordi, der forkuseres så skarpt på det væsentlige. Og så er det vigtigt at forstå at en film aldrig kan blive vellykket på en bogs premisser. Kun på sine egne, da bog og film er to så forskellige medier.
Slutteligt kan jeg ikke dy mig for at afsløre en fremragende lille visuel detalje. Mange har sikkert lagt mærke til det. I scenen hvor "the fat lady" gemmer sig på et savannebillede kommer en giraf gående bag hende. Kort forinden, hvor kameraet er vendt mod trappeskakten, ser man samme giraf komme gående, hvor den dækker hele endevæggen, men det er kun de dele af den der er inden for billedernes rammer man ser. Fantastisk lille detalje.
13/06-2005
