Bedre end sit rygte!

National Treasure er den fjerde Cage film med Jerry Bruckheimer i spidsen. Men endnu en underholdende af slagsen. For National Treasure er en uforpligtende gammeldags underholdning, hvor inspirationskilden kan være film som Indiana Jones, dog ikke på samme niveau. Udover en høj underholdningsværdi, så synes jeg også, at filmen har en god historie, som holder hele vejen igennem, dog uden overraskelser. Men den fænger og man bliver godt underholdt mens den kører. Jeg forventede nu intet mesterværk, men jeg havde sagt til mig selv: Bare jeg kunne hive de 4 stjerner hjem, jamen så var jeg tilfreds. Det gode ved denne slags film er, at du får lige nøjagtig det man forventer, hverken mere eller mindre.

National Treasure er en uskyldig lille film, som faktisk fik en del kritik med på vejen, men blev heldigvis en pæn stor publikumssucces. Den er efter min mening langt bedre end sit rygte, og hvis man holder forventningerne nede, så burde filmen ikke skuffe. JB er jo en garant for en top tunet underholdning.

Jerry Bruckheimer har efterhånden kastet sig over de fleste genrer. Denne gang har han atter allieret sig med manuskriptforfatteren bag ”Pirates of the Caribbean”, og en noget svag og kritiseret instruktør Jon Turteltaub, som ikke har lavet noget særligt i sin tid, og musikken styres af den fremragende komponist Trevor Rabin. Så galt er det faktisk ikke gået her, som man kunne have frygtet, fordi det må være Jon Turteltaub’s bedste og mest seværdige film. Den er medrivende, godt lavet, velfortalt og momentvis okay spændende, men desværre også meget forudsigelig og det store sus får man aldrig. Den egner sig bedst til en hygge aften med kæresten eller sine venner. God mens den kører, men desværre også hurtigt glemt.

Cage er veloplagt i hovedrollen, og det er vel egentlig en typisk glat rolle for ham, som han efterhånden har vænnet sig til, når han samarbejder med JB. Men okay, han morer sig fint med denne slags roller, og han bliver åbenbart ikke træt af at spille dem. Bean er også veloplagt som skurk, og der er ingen tvivl om, hvem man skal holde med. Diane Kruger er sat ind for pyntens skyld, for hun er naturlig smuk og sexet kvinde, som er dejlig at se på. Ellers har den tyske blondine en meget nem rolle, som alle kan spille, selv uden talent. Resten af holdet består af legendariske navne som Harvey Keitel og Jon Voight, og gad vide, hvad de laver her? De er måske trætte af de store og krævende roller, og søger derfor lidt mere fis og ballade for at få tiden til at gå. Samlet set er skuespillet vel okay, uden den store dybde, hverken i historien eller personerne. Forventer man andet, bliver man dybt skuffet. Forventer man samtidig også den ene actionscene efter den anden, så bliver man faktisk også skuffet – for filmen er bestemt ikke fyldt med actionscener, det her er ikke en actionfilm, men mere jagt, hvor de gode gemmer sig for the bad guys osv osv. Filmen fungerer faktisk også som en elegant lille kupfilm.

Filmen får kun 3 stjerner. Kan sagtens anbefales til alle, og især dem der søger en uskyldig og venlig underholdning om skattejagt, good guys/bad guys, dejlige kvinder/store mænd og den slags. En klassiker bliver den dog ikke, dertil er den alt for triviel og selvom National Treausure har et moderne look, og besidder nogenlunde de samme elementer et rigtigt eventyr burde have, ja så er der langt vej til toppen og endnu længere til en ny ”Pirates of the Caribbean”. Apropos Pirates of the Caribbean, ja så kan vi glæde os til 2’eren og 3’eren, som kommer i den nærmeste fremtid. Vi må håbe det bedste, selvom jeg umiddelbart ikke er særlig begejstret for ideen, men lad os nu se, hvad fremtiden vil bringe.