©Drama på højeste plan©
6.0
Jeg husker tydeligt, da jeg i sin tid sad ude i Park bio på Østerbro under en filmsfestival i en næsten tom biograf og absolut uden forventninger til denne film.
Det skulle vise sig at blive en af de største positive overraskelser jeg har haft i en biograf.
Taylor Hackford har altid haft sans for drama og her udnytter han sit talent til at fortælle en historie om tre brødre bundet af blod (to er brødre og den tredje er deres fætter) fra den latinske bydel af Los Angeles og man følger dem på godt og ondt fra deres involvering i bander, til fængselsophold og man ser langsomt hvordan deres skæbnes vej langsomt skiller dem ad i deres forsøg på at blive mænd og stå på egne ben.
Filmen giver et fantastisk råt indblik i den latinamerikanske underverden - ikke mindst i de amerikanske fængsler og selvom filmen i takt med at den blev poppulær herhjemme blev øremærket som en bandefilm, så er det mere et episk drama, hvor udviklingen i deres liv er det interessante ved filmen.
Hackford valgte forholdsvis uprøvede kræfter idet han skulle vælge en cast til denne film og det eneste jeg rigtig kan sætte en finger på i denne film, vil nok være skuespillet, som til tider halter en smule. F.eks. sidder man hele tiden med følelsen af, at især Damian Chapa overspiller. Det endda taget i betragtning af, at hans rolle netop kræver at han skal være mere "på" i forhold til sine medskuespillere, da hans rolle er halv latino og halv hvid og derfor skal gøre sig ekstra umage for at blive accepteret og passe ind.
Heldigvis er historien det interessante og i takt med at filmen skrider frem, så er man mere og mere overbærende og fokuserer kun på netop historien.
Udover den uprøvede Chapa så kendte man mest Benjamin Bratt (Julia Roberts seneste eks) fra diverse tv-serier og filmen "Chains of gold" med John Travolta og Jesse Borrego var mest kendt for sin rolle som Jesse i tv-serien "Fame".
Dette 3 timer lange drama er efter min mening helt klart det bedste udspil vi har set fra Hackford´s side og et modigt projekt at kaste sig ud i taget i betragtning af, at Edward James Olmos et år forinden havde lavet en lignende film, som gik bag om den latinamerikanske underverden og blev truet på livet.
Hans film hed "En barsk verden (American me)" (ikke oprettet på Scope endnu) og er et endnu mere råt og hudløst ærligt indblik i en verden, som for mange af os vil forekomme uvirkelig og den er mindst lige så anbefalelsesværdig som "Blodets brødre". Ikke mindst filmisk - hvor den til tider i små glimt er i samme klasse som film som "Godfather" og andre af den kaliber.
Begge film var 6 stjernede oplevelser for mig og selvom det måske er en smule rundhåndet, så vil jeg til hver en tid honorere dem med det samme antal i dag og det er helt klart anbefalelsesværdige filmoplevelser, som begge er klart undervurderede og sagtens kunne have været slået op i biograferne herhjemme (Blodets brødre blev kun vist på filmfestivalen).
Det skulle vise sig at blive en af de største positive overraskelser jeg har haft i en biograf.
Taylor Hackford har altid haft sans for drama og her udnytter han sit talent til at fortælle en historie om tre brødre bundet af blod (to er brødre og den tredje er deres fætter) fra den latinske bydel af Los Angeles og man følger dem på godt og ondt fra deres involvering i bander, til fængselsophold og man ser langsomt hvordan deres skæbnes vej langsomt skiller dem ad i deres forsøg på at blive mænd og stå på egne ben.
Filmen giver et fantastisk råt indblik i den latinamerikanske underverden - ikke mindst i de amerikanske fængsler og selvom filmen i takt med at den blev poppulær herhjemme blev øremærket som en bandefilm, så er det mere et episk drama, hvor udviklingen i deres liv er det interessante ved filmen.
Hackford valgte forholdsvis uprøvede kræfter idet han skulle vælge en cast til denne film og det eneste jeg rigtig kan sætte en finger på i denne film, vil nok være skuespillet, som til tider halter en smule. F.eks. sidder man hele tiden med følelsen af, at især Damian Chapa overspiller. Det endda taget i betragtning af, at hans rolle netop kræver at han skal være mere "på" i forhold til sine medskuespillere, da hans rolle er halv latino og halv hvid og derfor skal gøre sig ekstra umage for at blive accepteret og passe ind.
Heldigvis er historien det interessante og i takt med at filmen skrider frem, så er man mere og mere overbærende og fokuserer kun på netop historien.
Udover den uprøvede Chapa så kendte man mest Benjamin Bratt (Julia Roberts seneste eks) fra diverse tv-serier og filmen "Chains of gold" med John Travolta og Jesse Borrego var mest kendt for sin rolle som Jesse i tv-serien "Fame".
Dette 3 timer lange drama er efter min mening helt klart det bedste udspil vi har set fra Hackford´s side og et modigt projekt at kaste sig ud i taget i betragtning af, at Edward James Olmos et år forinden havde lavet en lignende film, som gik bag om den latinamerikanske underverden og blev truet på livet.
Hans film hed "En barsk verden (American me)" (ikke oprettet på Scope endnu) og er et endnu mere råt og hudløst ærligt indblik i en verden, som for mange af os vil forekomme uvirkelig og den er mindst lige så anbefalelsesværdig som "Blodets brødre". Ikke mindst filmisk - hvor den til tider i små glimt er i samme klasse som film som "Godfather" og andre af den kaliber.
Begge film var 6 stjernede oplevelser for mig og selvom det måske er en smule rundhåndet, så vil jeg til hver en tid honorere dem med det samme antal i dag og det er helt klart anbefalelsesværdige filmoplevelser, som begge er klart undervurderede og sagtens kunne have været slået op i biograferne herhjemme (Blodets brødre blev kun vist på filmfestivalen).
15/06-2005
