Mangler det Trier'ske bid!
4.0
Visuelt en mindst lige så flot film som Dogville, men det er sigende for filmen, at kontrasterne ikke er så store i Mandalay som i Dogville: Det hvide gulv blive tonet brunt af skygger og sand strøget med rund hånd, og de brune ansigter står ikke så kontrastfuldt mod denne baggrund, som Nicole Kidmanns blege ansigt gjorde mod byen Dogvilles sorte sceneri.
undervejs føler man sig ikke dybt grebet. Til tider kedes man og tvivler på retningen og kan ikke se HVAD Trier vil fortælle sit publikum.
Filmen reddes af en fænomenal slutning der binder tråde sammen på Triers sans for overraskelse og leg med publikum.
Men desværre synes moralen ikke ikke helt sammenhængende, men måske er det netop meningen.
Det samlede indtryk er et tomt indtryk efter at have forventet noget mere. Før er vi blevet bokset hårdt i hjertekuglen og fået store unikke oplevelser af filmisk originalitet af Trier, specielt i filmene Europa, Idioterne, Breaking the waves og Dogville, men denne gang kom oplevelsen af at have oplevet noget unik desværre ikke helt.
Men det til trods, en biografbillet og sine 139 minutter værd.
undervejs føler man sig ikke dybt grebet. Til tider kedes man og tvivler på retningen og kan ikke se HVAD Trier vil fortælle sit publikum.
Filmen reddes af en fænomenal slutning der binder tråde sammen på Triers sans for overraskelse og leg med publikum.
Men desværre synes moralen ikke ikke helt sammenhængende, men måske er det netop meningen.
Det samlede indtryk er et tomt indtryk efter at have forventet noget mere. Før er vi blevet bokset hårdt i hjertekuglen og fået store unikke oplevelser af filmisk originalitet af Trier, specielt i filmene Europa, Idioterne, Breaking the waves og Dogville, men denne gang kom oplevelsen af at have oplevet noget unik desværre ikke helt.
Men det til trods, en biografbillet og sine 139 minutter værd.
18/06-2005
