Tomhed

Der er en underlig tomhed og meningløshed over Lars Von Triers seneste film. Filmen er tom for ægte føelser, men fremstår mere som et matematisk regnestykke. Det gør at jeg som publikum føler mig talt ned til, da jeg aldrig har været særlig god til matematik, eller bryder mig om at komme på skolebænken igen. Filmen er som en udspekuleret kamp på intellektet, fremfor en sanselig oplevelse i følelserne. Jeg kan intet få ud af filmen i mine følelser. Så Manderlay er for mig en meningsløs og tom film.