Sentimental sportsbanalitet

Mystic River var en fremragende film, hvordan kan det så være, at Eastwood nu leverer en gang ubehælpeligt pladdersentimentalt bras? En dårlig historie og et elendigt manuskript søgt holdt sammen af en pinagtig voice-over, kan naturligt nok ikke opvejes af habile skuespilspræstationer. Et alvorligt problem er oldingens egen optræden, som man heldigvis var fri for i Mystic River. Clint er en langt bedre instruktør end skuespiller, selvom han tidligere har leveret enkelte gode skuespilspræstationer. Med alderen har en kastet sin kærlighed på en bestemt figur: den gamle følsomme vismand med lig i lasten. I sig selv helt i orden, men efterhånden er det blevet en ren sentimental karikatur, der undersøttes af Anders And-agtige udvikling i Clintens stemme.
I Hollywood tror de, at en film bliver særlig fin ("europæisk") af at ende ulykkeligt, fordi de oplever det så sjældent. Der af vel de mange Oscars, som næsten altid er en god vejviser om at film er uinteressante. Denne film viser, at der skal meget mere end en ulykkelig sygehistorie sat i enden på en banal sportsfilm til at skabe en god film.