Klassisk Film Noir
6.0
”Touch of Evil” er Orson Welles berømte Film Noir om politiet ved den mexikansk-amerikanske grænse, hvor Vargas-ægteparret på deres bryllupsrejse rodes ud i noget... rod. Filmen er kendt for sit helt fantastiske kameraarbejde, som Welles tydeligvis har lagt mange timer i. Bare den første lange sekvens fra en stang dynamit lægges i en bil til den kører igennem et bykvarter og sprænger i luften. Samme shot starter i nærbillede, løftes op, følger en bil, følger et par, der går i en befærdet gade, går igen i nærbillede. Nu skal jeg ikke gøre mig ekspert i kameraføring og den slags, men det er uden tvivl en meget flot sekvens. Det samme gælder mange af nærbillederne. De sidste billeder ved broen. Lyset. Mørket. Mums.
Vargas (Charlton Heston) er en politiofficer for det mexikanske narkopoliti, der som sagt er på honeymoon med sin yndige unge amerikanske kone (Janet Leigh). På deres rejse sprænger en bil i luften med dynamit i den førnævnte åbningsscene. Den lokale politihelt Hank Quinlan (Orson Welles) og hans assistent Menzies (Joseph Calleia) undersøger sagen sammen med Vargas. Quinlan er lidt af en personlighed. Han opklarer altid sager via sin skarpe intuition. Men det viser sig hurtigt, at han hjælper sagerne på vej ved at plante beviser. Det finder Vargas ud af, hvorefter Quinlan roder ham ud i noget snavs med den lokale bande ledet af Uncle Joe Grandi (Akim Tamiroff). Det går også ud over fru Vargas, og til sidst må Vargas og Quinlan konfrontere hinanden og deres forskellige måde at ordne tingene på.
Quinlan er en fascinerende person spillet af den ligeså fascinerende Orson Welles. Han er på den ene side stor, varm og pålidelig, som vi ser ham ud fra hans ven Menzies. Han er på den anden side hensynsløs og forskruet i sit verdenssyn, som vi ser ham ud fra Vargas. Den er på en gang spændende, dragende, dyb, mørk og enormt flot rent teknisk og indholdsmæssigt. En klassiker.
Vargas (Charlton Heston) er en politiofficer for det mexikanske narkopoliti, der som sagt er på honeymoon med sin yndige unge amerikanske kone (Janet Leigh). På deres rejse sprænger en bil i luften med dynamit i den førnævnte åbningsscene. Den lokale politihelt Hank Quinlan (Orson Welles) og hans assistent Menzies (Joseph Calleia) undersøger sagen sammen med Vargas. Quinlan er lidt af en personlighed. Han opklarer altid sager via sin skarpe intuition. Men det viser sig hurtigt, at han hjælper sagerne på vej ved at plante beviser. Det finder Vargas ud af, hvorefter Quinlan roder ham ud i noget snavs med den lokale bande ledet af Uncle Joe Grandi (Akim Tamiroff). Det går også ud over fru Vargas, og til sidst må Vargas og Quinlan konfrontere hinanden og deres forskellige måde at ordne tingene på.
Quinlan er en fascinerende person spillet af den ligeså fascinerende Orson Welles. Han er på den ene side stor, varm og pålidelig, som vi ser ham ud fra hans ven Menzies. Han er på den anden side hensynsløs og forskruet i sit verdenssyn, som vi ser ham ud fra Vargas. Den er på en gang spændende, dragende, dyb, mørk og enormt flot rent teknisk og indholdsmæssigt. En klassiker.
21/06-2005
