Tænk ej - brug din intuition!

6.0
Ja, at tænke lærer vi alle - at fornemme og føle er ikke noget man lærer i skolen. Desværre. Lynch taler i billedsprog - i drømmesekvenser - nyd det eller glem det. Men sig ikke, at det er uforståeligt.

Det er ikke meningen at filmen skal forklares rationelt - bevares, det kan man da godt - men pointen er jo netop at oplevelsen er sanselig. Ikke ord eller logiske sammenhænge, men symboler der vækker følelser og hændelser der lapper over hinanden i tid. Præcis som i dine drømme.

Det er som abstrakt kunst, et maleri der ikke forestiller noget konkret og naturalistisk. En oplevelse der ikke bør simplicificeres til tomme ord.

Jeg forstår nu godt hvis man ikke kan lide den, tror jeg nok. Men det er en af de bedste film jeg kender.
Lost Highway