- Da guder betrådte jorden -
5.0
På trods af sine mangelfulde film har tyske Wolfgang Pedersen i sin Hollywood-karriere altid formået at levere en god underholdningsvare. Men med storfilmen ”Troy” skulle Pedersen for alvor stå sin prøve og bevise, at han også havde det rette håndelag for en produktion i milliardklassen.
Og det har han hermed bevist, han har. Omfangsmæssigt er filmen imponerende - produktionen er pletfri og sparekniven er på intet tidspunkt svunget. Kameraarbejdet er flot, og de store panoramiske fotograferinger er talløse såvel som smukke. Men også de hektiske scener er godt filmen, hvor især klipningen i actionscenerne er fortræffelig.
Det der dog for alvor sikrer filmens sejr er den vidunderlige og gammeldags underholdende historie, som fundamenterer filmen. Sandfærdig eller ej, så er det en fantastisk og medrivende fortælling, hvor man ikke keder sig så meget som ét sekund. Filmen har simpelthen alt, hvad man kan forlange af en sådan sværd-og-sandal-film. Lige fra store krigsslag til nervepirrende mand-til-mand dueller, fra følelsesmæssige tragedier til et fantastisk persongalleri.
Netop karaktererne er nemlig også med til at drive fortællingen, og derfor fryder det en, at rollerne også er godt besat. Brad Pitt er gennemført rå og tilpas nonchalant i den selvironiske rolle som superkrigeren Achilleus med de lange lyse lokker, og Orlando Bloom har (måske også med en smule selvironi?) påtaget sig rollen som historiens tøsedreng, den naive romantiker Prins Paris, og selvom han stadig ikke kan spille skuespil glider han let ind i en sådan rolle. Filmens tredje hovednavn Eric Bana gør sig derimod væsentlig mere bemærket og står for filmens bedste præstation i rollen som den ældste bror Prins Hektor - et nyt og spændende navn der med sin nylige stjernestatus bliver spændende at følge i fremtiden. Også i birollerne finder vi dygtige skuespillere, hvor folk som Sean Bean, Brendan Gleeson og gamle Peter O’ Toole alle spiller godt, for ikke at glemme Brian Cox der er mesterligt ondskabsfuld som Kong Agamemnon.
”Troy” er en storfilm i ordets bogstaveligste forstand. Det kan godt være Wolfgang Pedersen lidt naivt smider et par pinde mere på bålet i underholdningens navn, men i og med fortællingens sandfærdighed ikke engang kan bekræftes, kan der vel heller ikke tages hensyn til den. Meget mere kan en eventyrer i hvert fald ikke forlange, og med James Horners mesterlige toner til at bibeholde filmens mere alvorsfulde side, ender ”Troy” med at være en helstøbt og sjældent vellykket storfilm.
Og det har han hermed bevist, han har. Omfangsmæssigt er filmen imponerende - produktionen er pletfri og sparekniven er på intet tidspunkt svunget. Kameraarbejdet er flot, og de store panoramiske fotograferinger er talløse såvel som smukke. Men også de hektiske scener er godt filmen, hvor især klipningen i actionscenerne er fortræffelig.
Det der dog for alvor sikrer filmens sejr er den vidunderlige og gammeldags underholdende historie, som fundamenterer filmen. Sandfærdig eller ej, så er det en fantastisk og medrivende fortælling, hvor man ikke keder sig så meget som ét sekund. Filmen har simpelthen alt, hvad man kan forlange af en sådan sværd-og-sandal-film. Lige fra store krigsslag til nervepirrende mand-til-mand dueller, fra følelsesmæssige tragedier til et fantastisk persongalleri.
Netop karaktererne er nemlig også med til at drive fortællingen, og derfor fryder det en, at rollerne også er godt besat. Brad Pitt er gennemført rå og tilpas nonchalant i den selvironiske rolle som superkrigeren Achilleus med de lange lyse lokker, og Orlando Bloom har (måske også med en smule selvironi?) påtaget sig rollen som historiens tøsedreng, den naive romantiker Prins Paris, og selvom han stadig ikke kan spille skuespil glider han let ind i en sådan rolle. Filmens tredje hovednavn Eric Bana gør sig derimod væsentlig mere bemærket og står for filmens bedste præstation i rollen som den ældste bror Prins Hektor - et nyt og spændende navn der med sin nylige stjernestatus bliver spændende at følge i fremtiden. Også i birollerne finder vi dygtige skuespillere, hvor folk som Sean Bean, Brendan Gleeson og gamle Peter O’ Toole alle spiller godt, for ikke at glemme Brian Cox der er mesterligt ondskabsfuld som Kong Agamemnon.
”Troy” er en storfilm i ordets bogstaveligste forstand. Det kan godt være Wolfgang Pedersen lidt naivt smider et par pinde mere på bålet i underholdningens navn, men i og med fortællingens sandfærdighed ikke engang kan bekræftes, kan der vel heller ikke tages hensyn til den. Meget mere kan en eventyrer i hvert fald ikke forlange, og med James Horners mesterlige toner til at bibeholde filmens mere alvorsfulde side, ender ”Troy” med at være en helstøbt og sjældent vellykket storfilm.
22/06-2005
