Cykelsporten uden drama

Tomas Gislasons film om cykelholdet m.m. CSC er billedmæssigt fantastisk. Det var ren fornøjelse at se en filmmand manipulere fuldstændigt og så meget med billedmaterialet i en dokumentar. Og det var sjovt at komme ind bag i kulisserne for det danske cykelhold, der gør sig bemærket i Touren. Det var fedt at se hvordan Bjarne Riis berømmede metode for korpsånd udtrykkes undervejs (men jeg savnede nu lidt at se mere til B.S. end hans noget overraskende reaktion i passagersædet, da Basso konkurrerer med Lance i et tomandsopgør).

Så jo, elegant og spændende cykeldokumentarfilm, men det spændende billedsprog blev ikke forløst eller matchet af en stramt, indre dramatisk fortælling. Det var skuffende. Og glæden ved cykling som sport blev heller ikke helt formidlet. Og den skal med, når emnet ikke handler om andet end cykelryttere og sportschefens ønske om at ha det bedste hold. Hvorfor kører de, hvorfor er de blevet cykelryttere er spørgsmål der dukker op (også forinden), men ikke besvares. Ved en nærmere analyse kan man selvfølgelig godt få øje på Gislasons dramatiske konflikter, men undervejs i filmen opleves de ikke trods alskens effekter. Og så var musikken lidt enerverende, lidt for ensformigt brugt.
Som opvarmning til den forestående Tour fungerer filmen godt. Vi glæder os og vil gerne have endnu mere film om livet bag cykelløb i verdensklasse. Og mere Gislason. Med noget på hjerte.