Da Uskylden Ødelægges
4.0
I et afsides liggende område i Italien opdager drengen Michele (Cristiano) et hul i jorden, hvor en anden jævnaldrende dreng (Pierro) er lænket fast.
Den eneste anden film jeg har set af den italienske instruktør Salvatores, er den elendige ”Nirvana” og i forhold til den, er ”Io Non Ho Paura/Jeg Er Ikke Bange” er glædelig overraskelse og et fint lille drama, om en uhyggelig forbrydelse set igennem en barns øjne og forståelse (eller indlysende manglen på samme).
Filmen hører til den stille slags, uden den store dramatik på overfladen, men nedenunder gemmer sig en alvorlig historie om hvordan voksne mennesker i deres grådighed og misforstået selvoptagethed, er med til at ødelægge uskylden og glæden hos et barn og i sidste ende dermed også ødelægger barnet og skade det for livstid.
Det er indrømmet måske ikke en film der gør et uudsletteligt indtryk for livstid, dertil finder jeg den ikke konkret nok i længere perioder, men den efterlader heller ikke sin tilskuer upåvirket af den psykologiske indsigt der er tilstede. Tillige byder den på nogle utroligt smukke stemningsbilleder og formidler sit stof uden at lefle for publikum.
Der spilles generelt godt og Cristiano i hovedrollen giver en af de bedre præstationer jeg mindes at have set et barn gøre.
”Io Non Ho Paura/Jeg Er Ikke Bange” er en film jeg varmt kan anbefale, hvis man ikke søger den sensationelle fortælling med hang til visuelt ”overkill” og overdramatiske hændelser, men derimod en eftertænksom historie om børn, men for voksne.
Den eneste anden film jeg har set af den italienske instruktør Salvatores, er den elendige ”Nirvana” og i forhold til den, er ”Io Non Ho Paura/Jeg Er Ikke Bange” er glædelig overraskelse og et fint lille drama, om en uhyggelig forbrydelse set igennem en barns øjne og forståelse (eller indlysende manglen på samme).
Filmen hører til den stille slags, uden den store dramatik på overfladen, men nedenunder gemmer sig en alvorlig historie om hvordan voksne mennesker i deres grådighed og misforstået selvoptagethed, er med til at ødelægge uskylden og glæden hos et barn og i sidste ende dermed også ødelægger barnet og skade det for livstid.
Det er indrømmet måske ikke en film der gør et uudsletteligt indtryk for livstid, dertil finder jeg den ikke konkret nok i længere perioder, men den efterlader heller ikke sin tilskuer upåvirket af den psykologiske indsigt der er tilstede. Tillige byder den på nogle utroligt smukke stemningsbilleder og formidler sit stof uden at lefle for publikum.
Der spilles generelt godt og Cristiano i hovedrollen giver en af de bedre præstationer jeg mindes at have set et barn gøre.
”Io Non Ho Paura/Jeg Er Ikke Bange” er en film jeg varmt kan anbefale, hvis man ikke søger den sensationelle fortælling med hang til visuelt ”overkill” og overdramatiske hændelser, men derimod en eftertænksom historie om børn, men for voksne.
27/06-2005
