"Right here - right now?"

2.0
Ralph Fiennes, som mest er set i engelske kostume-dramaer af mere eller mindre sirupsdryppende karakter spiller denne gang hovedrollen som cyber-charlatan, der har fået en særdeles effektiv salgsvare op under neglene: Et "hårnet", som optager/afspiller folks oplevelser set med deres egne øjne. Det går selvfølgelig galt. Heldigvis har vor lidt passive frontmand Angela Bassett i rollen som tapper chauffør og alenemor til at passe på sig, herunder at gi' bøllebank til de mange slemme drenge, som jagter ham og snartsagt alle, som har set noget, de ikke skulle (politivold) via ét af disse famøse hårnet.

Filmens helt store force er billedsiden. Cameron leverer hér varen ligeså mindeværdigt som altid. Lydsiden forsøger at underbygge millennium-kaoset og samtidig vha. indlagte hiphop-inspirerede sekvenser at skabe stemningen af social indignation. Det fungerer formentlig OK, hvis man ka' li' dén slags:-), men det er meget tidstypisk og næppe langtidsholdbart.

Desværre er minusserne flest: Selv om der i 1995 endnu var mange(?) år til årtusindskiftet, så virker det selvsagt ikke specielt ophidsende i 2005 at sidde og overvære filmens sygeligt opgejlede millennium-stemning i de sidste dage af 1999 hårdt krydret med dette teknologiske vidunder af en oplevelsesmaskine, altsammen udspillet i et avanceret forbrydermiljø langt ud over det tilnærmelsesvist troværdige.
Endelig gør filmen et ærligt forsøg på at lave gennemført suspense-stemning, men de gode og retfærdigheden sejrer dog utvetydigt over de onde til slut i en grad, så det bli'r et nummer for plat.

Hertil skal lægges det største fundamentale problemer, som er, at både dialogen og persontegningen er flad og dybt kliché-præget. Den savner i allerhøjeste grad dén essens af mystik og fremmedgjorthed, som sci-fi-genren normalt lever højt på. Det er mig en gåde, hvorfor Scopes anmelder kunne gi' filmen fuldt hus (den har scoret 69% på IMDB).

Det sidste er naturligvis en smagssag, men jeg fandt helt generelt filmens persongalleri røvkedeligt grænsende til det irriterende (men dét skyldes jo også i høj grad replikkerne). Og så er 140 minutter meget lang tid. Cameron får vist sine idémæssige og litterære begrænsninger - og dét er ingen fornøjelse at overvære.

Jeg kedede mig bravt. Men med en fascination af filmens univers og millennium-stemning vil det formentlig gå bedre.
Strange Days