Så overbeviste Rodriquez

Mig om at han ikke kun er i stand til at lave fede billeder, men også kan få det visuelle, samt handling og skuespil til at gå op i en højere enhed. Noget der ikke er lykkedes ham før. selvom han har lavet fede og velfungerende actionsekvenser, særligt i Once Upon A Time In Mexico, ofte for et lavt budget, har han ikke præsteret noget decideret fremragende, altså ikke før nu.

I Sin City får vi fortalt 3 forskellige historier, der på nær enkelte personer, tid og sted intet har med hindanden og gøre. Og så alligevel. Alene det at handlingen udspiller sig i samme by er nok til at bringe historierne sammen. I bund og grund handler de om det samme: Den stærkeste overlever. I en storbyjungle som sin City er det naturligvis Jungleloven, der gælder. Kompromiser eksisterer ikke. En mand er en mand, en kvinde en kvinde og prisen for mord er mord. Død og lemlæstelse er en ligeså naturlig del af tilværelsen, som søvn og mad, og druk og sex for den sags skyld.

Det lyder måske som en meget mørk, barsk og ubehagelig film, og det er det nok også for nogle, men blandingen af action og film noir er ganske enkelt udført så labert og effektivt, at ubehagelighederne aldrig tager overhånd. Jeg har aldrig set sort/hvidt brugt så gennemført som her. Det er som at træde ind i en tegneserie. Fin detalje med at lade farver fremhæve detaljer, f.eks. blodet der er hvidt, men rødt når det er de "vigtige personer" det kommer fra, eller når drabene/volden sker på grund af kærlighed. Den røde farve er ligeledes brugt som bindeled mellem kærlighed og død. 2 ting, der ligger tæt op ad hinanden i Sin City.

Skuespillet er også i en klasse for sig. Der eksisterer simpelthen ikke et fejlcast. Fremhæves skal alligevel Bruce Willis og Michael Madsen. Fantastisk at se hollywoods 2 sejeste mænd i samme film, tilmed i samspil. Udover selve spillet, er karakterende meget veludførte. Filmen kunne let forfalde til at bruge tid på lange ligegyldige baggrundsinformationer om figurene, men sparer os for det. Vi ved lige akkurat nok til at finde ud af, hvem der er de "gode", og vi tror på deres kamp for retfærdighed, selv når det er politimænd, der må dø for deres hånd.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er begejstret for denne film. Simpelthen så visuelt veludført at jeg sjældent har set dets lige. På den front er alt perfekt. Også klipning, lyd og musikken, der er med til at understrege stemningen yderts effektfuldt. Hvad der kunne have gjort Sin City til et mesterværk skulle have været noget, der bandt de tre historier sammen, udover at nogle af personerne er de samme. Noget der sammenflettede de tre problemstillinger. Det er som om der forsøges, hen i mod slutningen, men det lykkedes ikke helt. Dette er dog en bagatel. Sin City er en film, der næppe kan ses for mange gange, og jeg skal helt sikkert eje den, når den udkommer på DVD. Forhåbentlig med en masse ekstramateriale og slettede scener:P