langt væk herfra
2.0
Uhøjtidelig, men også ret latterlig actionfilm, der besidder et umiskendeligt europæisk præg. Dette skyldes Luc Bessons indladenhed i projektet. Han agerer både producent og medforfatter på denne gumpetunge og uunderholdende sag. Besson ser sig tilsyneladende tilfreds med sin status som pengegrisk producent og storleverandør af uforpligtende (og ofte kedelige) film, i stedet for selv at kreere ægte filmkunst, som han tidligere har bevist, at han har evnerne til (her tænker jeg hovedsagligt på den fantastiske Léon). Iscenesættelsen af The Transporter er faldet i hænderne på debutanten Cory Yuen, der ikke har en konkret fokusering på den ellers så banale historie, der stilforvirrende udfolder sig uophidsende. Indledningsvis er der komiske undertoner at finde, men disse undermineres fuldstændig af en overfladisk, fragmentarisk og rodet dramatik, der tilsyneladende skal bibringe en smule dybde. Dette lykkedes bare aldrig.
Jason Statham er oftest en yderst seværdig skuespiller, der måske ikke besidder et iøjefaldende talent, men har en karisma, der ikke er til at tage fejl af. Han er (selvfølgelig) bedst i Guy Ritchies værker, men har også leveret varen tilfredsstillende i andre film. Bare ikke i The Transporter, hvor hans manglende engagement dog er fuldt ud forståeligt. Han spiller den regelrette og objektive transportør, der bryder reglerne for at redde hans ’last’. Enkelt præmis, der i hænderne på Yuen dog aldrig kommer til at fungere, ikke engang i en tanketom actionfilm. Statham ekskluderet, så er skuespillet i filmen komplet dilettantisk, tangerende til det direkte skræmmende elendige. Det er dog mere actionscenerne, som man er kommet for at overvære, og selvom disse er velproducerede, fint filmet og ganske underholdende, godtgøre det ikke halvanden times ynkelighed, tilsat sindssyg anstrengende og hipt-fokuserende musik. De intense kampsekvenser er dog velkoreograferede (hvor Statham viser en overraskende adræthed), og dette redder The Transporter fra bundkarakteren, som den ellers fortjener, da jeg kedede mig noget så grusomt.

29/06-2005