WOW er filmens film

Jeg har meget svært ved at kapere at næsten alle anmeldere kun har givet den her film tre stjerner. Tre skide stjerner!!!? Det kan simpelthen ikke passe.

Nu tager jeg bare nogle hurtige eksempler, jeg har på hånden: Det vil sige at et makværk med samme dommedagstema som "Dawn of the Dead" (2004) skulle være bedre end WOW??? Og det vil sige at en film som Tomb Raider bliver stillet på højde med Spielbergs seneste mesterværk. Og hvad med XXX? Så vidt jeg husker fik den også nogenlunde samme bedømmelse. Er den overhovedet i den samme boldgade som WOW??? Det tror jeg vist ikke.

Normalt ville jeg aldrig brokke mig over sådan noget her, men jeg gør det, fordi det føles som om at anmelderne har siddet og forventet en helt anden film i stedet for at se den, der rent faktisk udspillede sig foran deres øjne. Der hvor problemet for mig træder frem er anmeldernes argumentation om at WOW krakelerer fordi den mangler budskab, formål, moral og at personerne er firkantede. De efterlades med en tom følelse i maven...

Hør nu her venner. Det her er underholdning i verdensklasse! Vi er i hænderne på en mester. Spielberg river os rundt i manegen og serverer den ene intense, nervepirrende, øje-eksploderende scene efter den anden på et velbelagt sølvfad! Og han gør det på en vedkommende måde. Han placerer os i jordhøjde hos en familie, der kæmper for deres liv, samtidig med at de kæmper for deres eget familiære sammenhold. Det virker vanvittigt effektivt. Måske er karaktererne stereotype, men det er jo netop også pointen!!! Det skal være helt almindelige personer, som ikke må være for svære at identificere sig med. Spielbergs nye vinkel på WOW er jo netop, at vi oplever det her mareridt, som om det var os selv, der stod i den situation, hvormed vi bliver tvunget til at tænke den interessante tanke: "Hvad ville jeg gøre, hvis det var mig?" Det her er da langt mere fængslende, end at følge militærets skrupler og kvaler og bombardementer i luften, som det skete i den lignende Independece Day.

Så er der det der med det manglende budskab. Tja, nu står film jo ligesom så meget andet til fri fortolkning og man kan vel få det ud af filmen som man vil. Personligt ser jeg da et tydeligt budskab om at holde sammen og lære at værdsætte dem man har, for man ved ikke hvor længe man har dem. Og ja, det er da et ekstremt banalt budskab, men hallo, hvilke andre budskaber skal en katastrofefilm levere??? At vi skal passe bedre på jorden som i The World of Tomorrow? At krig er hårdt ved ens psyke som i "Brødre"? (der fik topkarakterer af anmelderne) Uha, ja, dér var noget vi ikke havde hørt før...eller hvad?

Det er som om, i takt med vores informationssamfund, at vi pludselig forlanger budskaber der fejer benene væk under os, HVER GANG vi går i biografen. En ny verden SKAL simpelthen åbenbare sig for os, ellers er det en meningsløs og "hjernedød" film. Hvorfor kan en film ikke bare være en fed film? Jeg mener, vi bliver alligevel overfaldet med budskaber HVER DAG, når vi tænder fjernsynet, radioen eller åbner avisen. Vi er omringet af krig, død, sult, miljøproblemer, ødelæggelse og fattigdom i vores egen virkelige verden og bliver overdynget med budskaber om netop at lære at elske livet og hinanden, før det er for sent og vi skal stilling til dit og dat, samtidig med at vi skal huske og sætte spørgsmålstegn ved vores egen fordærvede moral...

Vi får de her ting smidt i hovedet konstant, skal vi partout også voldtages med dem, når vi sidder i biografsædet? Hvis ikke engang vi selv kender løsningen på verdens problemer, hvordan kan man så forvente at en film gør? War of the Worlds er en popcorn-film, okay. En summer-blockbuster, et begreb som Spielberg selv har opfundet og som han med den her film beviser, at han stadig mestrer. Film er ikke livs reddende medicin. Men, det er hovedpinepiller. De kan få os til at glemme vores egne, personlige problemer, komplikationer og dilemmaer i to timer, og bare slappe af og blive underholdt. Og dét synes jeg skal være forudsætningen for den her film. Bliver man underholdt eller ej? Ikke om man bliver oplyst eller ej.

FILM var oprindeligt ikke tænkt som et medie til at fremføre budskaber. Det var tænkt som UNDERHOLDNING. Helt tilbage fra stumfilmenes tid, hvor der sad en mand i hjørnet af biografen salen og hamrede løs på et piano, mens hovedpersonen fik en lagkage i hovedet eller gled i en bananskrald oppe på lærredet. Hvor var budskabet i det??? HVORFOR SKAL der være et formål med en film? Er der noget andet formål med at gå i cirkus, andet end at blive underholdt måske??? Når man anmelder et cirkusshow, hører jeg da aldrig klager over, at der ikke var noget budskab eller nogen moral? Hvorfor har man ikke forventninger til det i et cirkus, når man har det til film? Det er den samme branche, den samme industri. Ligesom når du går i Tivoli. Forventer du så at få et livsvigtigt budskab med dig hjem? Eller forventer du, at få dig en adrenalinpumpende rutschetur? WOW er en films film i den klassiske forståelse. Lad være med at gøre den til mere end den er. Det er netop bare en rutschetur, og måske den fedeste jeg længe har haft! Fuck dog de budskaber og gå ind til en intens, actionpakket film, der er hævet så meget over gennemsnittet af den slags film, netop fordi vi har Spielberg og Tom Cruise bag roret. Det er veludført filmhåndværk og meget mere end det!!! WOW er grunden til at film overhovedet blev opfundet...

P.S.
"Filmland" kritiserer filmen for ikke at være nyskabende nok. De er mugne over, at man har brugt de originale tripoder som rumvæsnernes våben og ikke et eller andet mere "moderne og teknisk overlegent." De siger, at det ikke virker skræmmende mere med tripoderne. Det er det mest åndssvage jeg har hørt. Hvis man fjerner tripoderne fra War of the Worlds er det det samme som at fjerne ringen fra Ringenes Herre. Det er jo ligesom tripoderne, der er med til at kendetegne historien og jeg ved ikke med jer, mens jeg synes da, at de virker sindssygt skræmmende i Spielbergs version og da også enormt overlegne! Jeg vil da nødigt rende ind i sådan en i hvert fald...