Going nowhere in particular
3.0
Den amerikanske ungdomsfilm ”Go” er så fokuseret på at være hip og smart og postmoderne, at den virker lidt hul, men til gengæld er den ganske underholdende som et stykke pop.
Filmen er instrueret af Doug Liman, der forstår at lave hippe og smarte film, hvilket man også kan se på hans filmografi, der rummer ”The Bourne Identity” (2002) og den nye ”Mr. & Mrs. Smith (2005), hvor Brad Pitt og Angelina Jolie klædt i smart tøj skyder på hinanden med smarte våben, mens de kører i smarte biler. ”Go” er smart på en lidt anden måde. Den forsøger at være ung med de unge. Den forsøger at være hip på samme måde som ”Pulp Fiction” (1994) og ”Lock, Stock & Two Smoking Barrels” (1998).
Filmen er delt op i tre historier, der er bundet sammen. Ronna (Sarah Polley) er en 17-årig pige, der arbejder i et supermarked, og mangler lidt penge til huslejen. Hun sælger stoffer i stedet for en af hendes kolleger, Simon (Desmond Askew), men selvfølgelig går det galt. Simon er imidlertidigt taget en tur til Las Vegas sammen med drengene, hvor han boller med to brudepiger på samme tid, stjæler en bil og en pistol, skyder en vagt i en stripbar og får sin bil smadret. Adam (Scott Wolf) og Zack (Jay Mohr) er et par tv-serie-skuespillere, der er snuppet af politiet i at have stoffer, og derfor forsøger at afsløre Simon og Ronna som pushere.
Som sagt følger den tråden fra andre absurde komedier, der dykker ned i den eksotiske underverden. Her er den igen gjort lidt for eksotisk og utroværdig. Da Adam og Zack vinker til kameraet og hilser på den kostumeregissøren i filmen bliver det lidt for postmoderne. Gangsterne er også utroværdige. Bliver man gennemtævet for at tage en stripper på ballerne? Det er ikke rigtige mennesker vi er i selskab med, men temmeligt endimensionelle skabeloner af karakterer, der har lidt hip small-talk om kontaktlinser og blow jobs and what not, mens de rodes ud i den mere umulige situation efter den anden, og opfører sig som teenagere gerne selv ville turde opføre sig.
Det er rent pop, men det kan nu også være meget sjovt en gang imellem.
Filmen er instrueret af Doug Liman, der forstår at lave hippe og smarte film, hvilket man også kan se på hans filmografi, der rummer ”The Bourne Identity” (2002) og den nye ”Mr. & Mrs. Smith (2005), hvor Brad Pitt og Angelina Jolie klædt i smart tøj skyder på hinanden med smarte våben, mens de kører i smarte biler. ”Go” er smart på en lidt anden måde. Den forsøger at være ung med de unge. Den forsøger at være hip på samme måde som ”Pulp Fiction” (1994) og ”Lock, Stock & Two Smoking Barrels” (1998).
Filmen er delt op i tre historier, der er bundet sammen. Ronna (Sarah Polley) er en 17-årig pige, der arbejder i et supermarked, og mangler lidt penge til huslejen. Hun sælger stoffer i stedet for en af hendes kolleger, Simon (Desmond Askew), men selvfølgelig går det galt. Simon er imidlertidigt taget en tur til Las Vegas sammen med drengene, hvor han boller med to brudepiger på samme tid, stjæler en bil og en pistol, skyder en vagt i en stripbar og får sin bil smadret. Adam (Scott Wolf) og Zack (Jay Mohr) er et par tv-serie-skuespillere, der er snuppet af politiet i at have stoffer, og derfor forsøger at afsløre Simon og Ronna som pushere.
Som sagt følger den tråden fra andre absurde komedier, der dykker ned i den eksotiske underverden. Her er den igen gjort lidt for eksotisk og utroværdig. Da Adam og Zack vinker til kameraet og hilser på den kostumeregissøren i filmen bliver det lidt for postmoderne. Gangsterne er også utroværdige. Bliver man gennemtævet for at tage en stripper på ballerne? Det er ikke rigtige mennesker vi er i selskab med, men temmeligt endimensionelle skabeloner af karakterer, der har lidt hip small-talk om kontaktlinser og blow jobs and what not, mens de rodes ud i den mere umulige situation efter den anden, og opfører sig som teenagere gerne selv ville turde opføre sig.
Det er rent pop, men det kan nu også være meget sjovt en gang imellem.
03/07-2005
