Klodekrig med undertoner
5.0
** Spoilers below **
Spielberg's remake af "War of the Worlds" har været ventet med spænding af mange grunde. Mange fans har sikkert følt, at det var her han hørte hjemme efter store blockbusters som Jurassic Park eller filmene om Indiana Jones, mens andre har følt, at det gik tilbage for ham efter seriøse film som Schindler's List eller Saving Private Ryan. Efter den noget mere tynde "The Terminal" var spørgsmålet, om Spielberg overhovedet havde noget nyt at byde på, eller han bare var rendt "hjem" til tju-bang filmene, fordi det var en sikker havn. For sandt at sige, så er intentionen om at lave en ny filmatisering af "War of the Worlds" ikke noget, der umiddelbart imponerer - ikke med de muligheder for visuelle trickeffekter, filmverdenen har som værktøj i dag.
Så hvad ville Spielberg med en historie, der på alle måder så så overfladisk ud? Det er nok tanker, der har plaget diverse filmanmeldere og andet godtfolk, siden de hørte om planerne.
Men Spielberg har fat i den lange ende, og ved stadig, hvad han laver. Det er muligt, at en film som The Terminal var både lille og tynd, men når Spielberg laver sådan noget, så det nok snarere spørgsmålet, om det ikke er af ganske simpel lyst til at prøve noget andet... også selv hvis det går galt. Spielberg har lavet så mange store kassesucceer, at man kan frygte, at han lider af metaltræthed - han har scoret kassen et utal af gange og endda endelig fået anerkendelse fra akademiet i form af Oscar-statuetter, så det er nok svært at holde motivationen oppe, når stort set alle ambitioner er opfyldt.
Medmindre altså, at manden faktisk har noget på hjerte. Klodernes Kamp er en klassiker af H.G. Wells. Hvis ikke den allerede var kendt af mange, så blev den det da i hvert fald, da Orson Welles med sit dramatiske hørespil i radioen i 1938 skræmte dele af den amerikanske befolkning fra vid og sans, fordi de troede, at mars-mændene faktisk havde invaderet jorden. Siden er filmen også blevet filmatiseret i 1953 af Byron Haskin.
Derfor er det vist også få, der overraskes over slutningen, og alle ved derfor, at de invaderende rumvæsner er dødsdømte fra det øjeblik, de nærmer sig jorden.
Og det faktum er noget Spielberg bruger til at afsløre præcis hvor nedrige og smålige vi mennesker bliver i samme øjeblik vi trues på vores hverdag - mennesker som var gode og fromme bliver pludselig grumme monstre, der uden hæmninger tramper andre ned i sølet for selv at klare sig - glem alt om heltemod og medfølelse, for det ryger ud af vinduet i samme øjeblik mit liv eller min families trues!
Det omhyggeligt opbyggede og gennem-strukturerede samfund vi lever i og især dets principper smuldrer åbenbart ubehageligt let, når tingene går os imod. Det er der flere scener, der viser. "Folk vil sikkert gerne have vores bil", siger Tom Cruise til sine børn. Det bliver hurtigt til tumult-agtige scener, hvor desperate mennesker hæmningsløst skræmmer små børn og generelt opfører sig som vilde dyr i deres kamp for at overleve - hvis de skal trampe børn til døde for selv at overleve, ja, så er det bare trist!
På den måde bruger Spielberg den gammelkendte og derfor noget forudsigelige historie til at udstille menneskene, og enhver påstand om integritet og principfasthed afsløres på den måde nådesløst som hyklerisk og selvbedragerisk.
Tim Robbins er med i en mindre rolle, hvilket kan undre, indtil man ser udviklingen, hvor hans hævntørst tvinger Tom Cruise til at vælge mellem at følge ham eller redde sin datter. Normalt regner jeg ikke Tom Cruise som mere end en habil skuespiller lidt over middel, der bare har 'leading man'-look'et, der kan give ham hovedrollerne, men det er ironisk, at vi nok aldrig har set ham spille en så sårbar hovedperson, som i en film om invasion fra rummet. Det klarer han forresten over al forventing. Respekt!
Også unge Dakota Fanning er en oplevelse, selv om man kan blive skræmt fra vid og sans, når man oplever uhyrlighederne gennem hende. Hun viste allerede storspil i "Man on Fire", men at hun også kan gøre det her afslører mere end blot potentiale. Hende kommer vi uden tvivl til at se en del mere til, så vi kan lige så godt lære navnet nu. Til gengæld er Justin Chatwin noget forglemmelig i rollen som Cruise's søn...
Alt i alt må man sige, at Spielberg stadig har fat i den lange ende, når han har lyst. Under den kolde krig blev War of the Worlds og andre science fiction film om invasion fra rummet fortolket som pointer om den truede kommunisme. War of the Worlds var usædvanlig i den forbindelse, fordi det ikke var militær overmagt, der i sidste ende besejrede de invaderende fjender. Om Spielbergs valg med at filmatisere War of the Worlds netop skal tolkes som noget tilsvarende under krigen mod terror må være en individuel afgørelse, men det er interessant, at han viser, hvordan vi hæmningsløst gør vold på vores egne principper af ren frygt fra en ydre fjende, og det er klart, at hans udgave af War of the Worlds derfor fungerer på flere planet - både som ren underholdning og som et slet camoufleret budskab om, at vi myrder vores egne principper og folk af ren frygt... Det kan Spielberg sagtens være bekendt.
Spielberg's remake af "War of the Worlds" har været ventet med spænding af mange grunde. Mange fans har sikkert følt, at det var her han hørte hjemme efter store blockbusters som Jurassic Park eller filmene om Indiana Jones, mens andre har følt, at det gik tilbage for ham efter seriøse film som Schindler's List eller Saving Private Ryan. Efter den noget mere tynde "The Terminal" var spørgsmålet, om Spielberg overhovedet havde noget nyt at byde på, eller han bare var rendt "hjem" til tju-bang filmene, fordi det var en sikker havn. For sandt at sige, så er intentionen om at lave en ny filmatisering af "War of the Worlds" ikke noget, der umiddelbart imponerer - ikke med de muligheder for visuelle trickeffekter, filmverdenen har som værktøj i dag.
Så hvad ville Spielberg med en historie, der på alle måder så så overfladisk ud? Det er nok tanker, der har plaget diverse filmanmeldere og andet godtfolk, siden de hørte om planerne.
Men Spielberg har fat i den lange ende, og ved stadig, hvad han laver. Det er muligt, at en film som The Terminal var både lille og tynd, men når Spielberg laver sådan noget, så det nok snarere spørgsmålet, om det ikke er af ganske simpel lyst til at prøve noget andet... også selv hvis det går galt. Spielberg har lavet så mange store kassesucceer, at man kan frygte, at han lider af metaltræthed - han har scoret kassen et utal af gange og endda endelig fået anerkendelse fra akademiet i form af Oscar-statuetter, så det er nok svært at holde motivationen oppe, når stort set alle ambitioner er opfyldt.
Medmindre altså, at manden faktisk har noget på hjerte. Klodernes Kamp er en klassiker af H.G. Wells. Hvis ikke den allerede var kendt af mange, så blev den det da i hvert fald, da Orson Welles med sit dramatiske hørespil i radioen i 1938 skræmte dele af den amerikanske befolkning fra vid og sans, fordi de troede, at mars-mændene faktisk havde invaderet jorden. Siden er filmen også blevet filmatiseret i 1953 af Byron Haskin.
Derfor er det vist også få, der overraskes over slutningen, og alle ved derfor, at de invaderende rumvæsner er dødsdømte fra det øjeblik, de nærmer sig jorden.
Og det faktum er noget Spielberg bruger til at afsløre præcis hvor nedrige og smålige vi mennesker bliver i samme øjeblik vi trues på vores hverdag - mennesker som var gode og fromme bliver pludselig grumme monstre, der uden hæmninger tramper andre ned i sølet for selv at klare sig - glem alt om heltemod og medfølelse, for det ryger ud af vinduet i samme øjeblik mit liv eller min families trues!
Det omhyggeligt opbyggede og gennem-strukturerede samfund vi lever i og især dets principper smuldrer åbenbart ubehageligt let, når tingene går os imod. Det er der flere scener, der viser. "Folk vil sikkert gerne have vores bil", siger Tom Cruise til sine børn. Det bliver hurtigt til tumult-agtige scener, hvor desperate mennesker hæmningsløst skræmmer små børn og generelt opfører sig som vilde dyr i deres kamp for at overleve - hvis de skal trampe børn til døde for selv at overleve, ja, så er det bare trist!
På den måde bruger Spielberg den gammelkendte og derfor noget forudsigelige historie til at udstille menneskene, og enhver påstand om integritet og principfasthed afsløres på den måde nådesløst som hyklerisk og selvbedragerisk.
Tim Robbins er med i en mindre rolle, hvilket kan undre, indtil man ser udviklingen, hvor hans hævntørst tvinger Tom Cruise til at vælge mellem at følge ham eller redde sin datter. Normalt regner jeg ikke Tom Cruise som mere end en habil skuespiller lidt over middel, der bare har 'leading man'-look'et, der kan give ham hovedrollerne, men det er ironisk, at vi nok aldrig har set ham spille en så sårbar hovedperson, som i en film om invasion fra rummet. Det klarer han forresten over al forventing. Respekt!
Også unge Dakota Fanning er en oplevelse, selv om man kan blive skræmt fra vid og sans, når man oplever uhyrlighederne gennem hende. Hun viste allerede storspil i "Man on Fire", men at hun også kan gøre det her afslører mere end blot potentiale. Hende kommer vi uden tvivl til at se en del mere til, så vi kan lige så godt lære navnet nu. Til gengæld er Justin Chatwin noget forglemmelig i rollen som Cruise's søn...
Alt i alt må man sige, at Spielberg stadig har fat i den lange ende, når han har lyst. Under den kolde krig blev War of the Worlds og andre science fiction film om invasion fra rummet fortolket som pointer om den truede kommunisme. War of the Worlds var usædvanlig i den forbindelse, fordi det ikke var militær overmagt, der i sidste ende besejrede de invaderende fjender. Om Spielbergs valg med at filmatisere War of the Worlds netop skal tolkes som noget tilsvarende under krigen mod terror må være en individuel afgørelse, men det er interessant, at han viser, hvordan vi hæmningsløst gør vold på vores egne principper af ren frygt fra en ydre fjende, og det er klart, at hans udgave af War of the Worlds derfor fungerer på flere planet - både som ren underholdning og som et slet camoufleret budskab om, at vi myrder vores egne principper og folk af ren frygt... Det kan Spielberg sagtens være bekendt.
03/07-2005
