Trier efter bogen

Hvorfor pokker denne film får så hård en medfart her på Scope er mig en komplet gåde.

Bevares, den er ikke så provokerende og original i sin tone som forgængeren Dogville, men derfor er det stadig solidt håndværk og overbevisende historiefortælling, omend pointen er mindre kontroversiel - at slaveri er noget møg er få vist uenige i.

Man kan skælde Trier ud for, at Manderlay ligner Dogville for meget på de fleste punkter, men ellers er der ikke meget at sætte fingeren på. Det er dog ved at være lidt irriterende at se Trier insistere på ikke at bruge scener af nogen art. Det var måske nyt og eksperimenterede at se folk banke på en dør, der ikke var der, i Dogville, men nu har vi altså set det, og i Manderlay virker det derfor bare teatralsk og prætentiøst.

Men ellers driller Trier sig lystigt og veloplagt gennem handlingen og pointerne, som han plejer, og hans fortællestil er lige så solid som altid. Så når jeg bedømmer Manderlay hårdere end forgængeren, så er det udelukkende fordi, den ligner den for meget både i udseende og i handlingens udviklingstempo - vi ved præcist, hvornår den næste afsløring eller store pointe kommer, hvis vi har set Dogville. Men har man ikke set Dogville, så er Manderlay utvivlsomt en usædvanlig oplevelse. Og selv hvis man har set Dogville, så er Manderlay stadig en solid film på et højt plan.