kedsomhedens nye klæder.

Det er ikke særligt sexet at opleve en film uden billeder, eller naturens elementer. Filmen virker slatten og indelukket. Der er berøringsangst for emnet, og Triers angstfulde forhold til Amerika, gør at filmen er ensporet og endimensionel. Det er anstrengende med alt denne bedrevidenhed. Manderlay er simpelthen bare en kedelig og meget kringlet intellektuel film. Jeg føler mig ikke velkommen i denne film, og føler at der er en politisk agenda med filmen, som jeg ærlig talt ikke gider at beskæftige mig med - det er jo alligevel altid de andres skyld, at verden ser ud som den gør. 3 stjerner gives for John Hurts helt fantastiske fortæller.