Kvinderne og ismerne

"Sunshine" er ungarnske instruktør Istvan Szabos store film om tre generationer i en familie og deres oplevelse af den første halvdel af det 20. århundrede i Ungarn. Filmen forsøger at dække et væld af karakterer og dække en lang og omfangsrig historie på under tre timer, hvilket jo næsten er umuligt. Derfor mangler der mange detaljer, og vi kommer ikke helt ned i dybden selv de vigtigste karakterer. Ofte er det kun de mest dramatiske øjeblikke, der præsenteres i filmen, der ikke giver mulighed for at bygge dem så meget op. Men til gengæld så er filmens centrale pointe med de forskellige regimer i Ungarns historie, og deres konsekvenser for den almindelige ungarer i det hele taget og denne jødiske familie i særdeleshed, interessant og spændende at iagtage.

Familien hedder Sonnenschein. En jødisk landfamilie der bliver rig, da den får succes med at brygge en eliksir. Filmen lægger ud med et incestdrama, da sønnen Ignatz (Ralph Fiennes) boller heftigt og lyksageligt med sin søde søster Valerie (Jennifer Ehle) efter familiemiddagene. Godt nok er hun i virkeligheden blot hans kusine, der er adopteret i familien, men far (David de Keyser) og mor (Miriam Margolyes) er imod det. Det ender dog med, at gifter sig med hinanden til trods, og han bliver en succesfuld dommer i kejserriget. For sin karrieres skyld vælger han at skifte efternavn til Sors for at tækkes de anti-jødiske magtmænd. Alligevel er han konservativ kejsertilhænger i bedste stive stil, specielt efter første verdenskrig.

Da han som en konsekvens af hans overbevisning i 1930 falder omkuld og dør, følger vi i stedet hans søn Adam (igen Fiennes). Adam er i starten en lidt mere afslappet og livsglad type, der har talent for at fægte. For at komme på det bedste fægteklub, officerklubben, må han dog konvertere til katolicismen, hvilket han gør uden kvaler. Han bliver en succesfuld fægter med olympisk medalje, og han forfører en smuk ung dame (Molly Parker), mens han regelmæssigt hyggeboller med sin labre og lidenskabelige svigerinde (Rachel Weisz). Det går dog galt, da nazismen stempler ham som jøde på trods af hans olympiske medalje og nye religion. Hans søn Ivan (Fiennes igen igen) må overvære sin far blive tortureret ihjel i en kz-lejr, da han nægter at give afkald på det, han har opnået i sit liv.

Denne oplevelse har påvirket Ivan til at iklæde sig en kommunist-uniform og forfølge de satans fascister, der slog hans far ihjel. Mens han lever på sin vrede som politiagent, finder han også tid til at råbolle i det fri med en højtrangerende officers kone (Deborah Kara Unger). Dog finder Ivan ud af at kommunisternes hysteriske forfølgelse ikke er så meget bedre end fascisternes forfølgelse, da han kommer til at stå for at ødelægge en zionistisk sammensværgelse, som de overordnede mistænker hans læremester (William Hurt) at stå for.

Filmen skildrer hvordan den ene -isme ikke adskiller sig så meget fra den anden, da de alle i virkeligheden er bøllernes undskyldning for at misbruge og chikanere ugens syndebuk. Antisemitismen fandtes allerede før Hitler, og den forsvandt ikke med Hitler. Starten af filmen er lidt kluntet og melodramatisk, men henimod slutningen bliver filmen ganske interessant, da den tager fat i disse spørgsmål om -ismer og idealer, og hvordan man forholder sig til dem. Der er noget fantastisk skuespil i filmen. Ud over at være en god skuespiller i denne film, så er Ralph Fiennes en heldig katoffel, da han i løbet af en film får lov at gnubbe sig op af ikke mindre end fire skønne kvinder. Alt i alt en ganske seværdig om end ikke overvældende film.