..Why?..

1.0
Jeg har personligt aldrig været den store fan af Denzel Washington. Manden er jo ikke talentløs, men jeg synes, at han i løbet af sin karriere har valgt nogle meget forudsigelige roller – for ikke at sige direkte tamme. Der er vel nogle undtagelser, men overordnet er der blevet spillet sikkert og uden nævneværdige chancer i rollevalget, hvilket efter min mening ikke ligefrem kvalificerer til betegnelser som ”den nye Sidney Poitier” etc. Jeg synes egentlig ofte, at den samme præstation bare er blevet gentaget og gentaget i forskellige klæder.

Derfor var jeg også glædeligt overrasket efter ”Training Day” hvor Denzel rent faktisk tog en chance, og samtidig leverede en af sine (efter min mening) bedste præstationer – om den var til en oscar kan vel diskuteres, men når nu Poitier fik sin æresoscar og Halle Berry vandt for bedste kvindelige hovedrolle passede det jo fint i programmet :-)

Anyways, i ”Remember the Titans” kæmper Denzel (endnu engang) mod racismen, og bliver bakket stærkt op af klam og klæbende violin-musik, et ualmindeligt ringe manuskript og en usandsynlig stor portion politisk korrekthed. Det er forenklet, det er manipulerende, ja, det er sgu nærmest ”Pearl Harbor” udspillet i sportsverden… Til tider grænsende til uudholdeligt at overvære, og hvor god en morale filmen end har, er dette i hvert fald ikke måden at servere den på.
En film der bedst betegnes som decideret tyveri af 113 min. af mit liv…
Titans