10 gange bedre end forventet!
4.0
Med den rædselsfulde ”The Blairwitch project” i baghovedet, så det ikke alt for godt ud må jeg indrømme, da TV 1000 søndag aften havde premiere på Open Water. Og mine forventninger var heller ikke store til filmen, selvom jeg nu godt kan nyde klaustrofobiske film. Jeg kan så afsløre, at den eneste ting Open Water og Blairwitch project har tilfælles er, at de er filmet på samme måde.
Open Water er en intens og medrivende lille sag, og hele filmen udspiller sig på et sted, nemlig havet. Filmen er lavet for næsten ingen penge, optaget med et digitalt videokamera, og den minder om en dokumentar film. Alt det er med til at gøre filmen levende, fordi vi er frie for alle de kunstige tricks og manipulerende midler, som man ser i store og dyre Hollywood produktioner. Her vi får nemlig den ægte vare at føle. Instruktøren har nok også haft frie hænder til filmen, og kunne derfor lave den nøjagtig som han ville, og sådanne resultater er ofte også de bedste.
Filmen hævder, at den skulle være baseret på en sand begivenhed, som er for mig set et billigt trick og forekommer i hver anden amerikansk film for at sælge billetter. Men ikke desto mindre er filmen ganske overbevisende og realistisk, og hvis man kan sluge den naive forklaring på, hvorfor vores to sjæle efterlades på et åbent hav, ja så er der lagt op til en ægte neglebider. Men det virker alligevel lidt dumt, at man bare har glemt 2 personer midt i havet, men det er jo selvfølgelig bare en undskyldning for filmens videre forløb. Jeg siger ikke, at det ikke kan ske i virkeligheden, at man ”bare” har glemt og dermed efterladt to mennesker i vandet, men det virker bare så usandsynligt, at man ikke rigtig køber den forklaring. Derfor kan historien virke tynd, men vores to efterladte sjæle giver en fortræffelig præstation, hvor de skal forsøge at holde hovedet koldt og overleve. Skuespillet er altså glimrende af to ukendte ansigter, og man kan sagtens leve sig ind i deres situation/roller.
Filmen er det meste af tiden nervepirrende og ubehagelig, og har man angst overfor hajer, ja så får man ikke ligefrem lysten til at tage på en dykketur, når man har set filmen. Jeg vil nok holder mig langt væk fra vandet. Når vi snakker om hajerne, så skulle de ifølge rygterne være meget ægte, i modsætning til Spielbergs fremragende Jaws.
Jeg kan godt forstå, hvis filmen virker for ensformig i længden, den forgår jo som nævnt før kun et sted, og det skal man være forberedt på. Jeg nyder gerne de film der foregår et sted eller ganske få locations – de er ofte medrivende og spændende. Phone Booth er måske det bedste eksempel, og det viser bare, at man sagtens kan lave en fremragende film med simple midler. Men behøver nu ikke at have kassen til at lave en film, det kan gøres med få penge, hvis man er dygtig nok.
Open Water er en film, jeg sagtens kan anbefale til dem der elsker den slags. Uhygge, gyset og spænding. Hvis man generelt er til klaustrofobiske film, så er denne her et godt bud. Filmen holdes heldigvis i en kort spilletid, nøjagtig som Phone Booth, derfor er det aldrig kedeligt, selvom det hele foregår et sted. Men jeg skal indrømme, at jeg til tider følte mig søsyg ved at glo i vandet hele tiden. Derfor kan man også forestille sig, hvordan vores 2 personer måtte have haft det på åbent hav. Men ellers en overraskende god film, renset for slidte klicheer, en overraskende god slutning som gør hele filmen værd at se. 4 store stjerner og meget tæt på de 5.
Open Water er en intens og medrivende lille sag, og hele filmen udspiller sig på et sted, nemlig havet. Filmen er lavet for næsten ingen penge, optaget med et digitalt videokamera, og den minder om en dokumentar film. Alt det er med til at gøre filmen levende, fordi vi er frie for alle de kunstige tricks og manipulerende midler, som man ser i store og dyre Hollywood produktioner. Her vi får nemlig den ægte vare at føle. Instruktøren har nok også haft frie hænder til filmen, og kunne derfor lave den nøjagtig som han ville, og sådanne resultater er ofte også de bedste.
Filmen hævder, at den skulle være baseret på en sand begivenhed, som er for mig set et billigt trick og forekommer i hver anden amerikansk film for at sælge billetter. Men ikke desto mindre er filmen ganske overbevisende og realistisk, og hvis man kan sluge den naive forklaring på, hvorfor vores to sjæle efterlades på et åbent hav, ja så er der lagt op til en ægte neglebider. Men det virker alligevel lidt dumt, at man bare har glemt 2 personer midt i havet, men det er jo selvfølgelig bare en undskyldning for filmens videre forløb. Jeg siger ikke, at det ikke kan ske i virkeligheden, at man ”bare” har glemt og dermed efterladt to mennesker i vandet, men det virker bare så usandsynligt, at man ikke rigtig køber den forklaring. Derfor kan historien virke tynd, men vores to efterladte sjæle giver en fortræffelig præstation, hvor de skal forsøge at holde hovedet koldt og overleve. Skuespillet er altså glimrende af to ukendte ansigter, og man kan sagtens leve sig ind i deres situation/roller.
Filmen er det meste af tiden nervepirrende og ubehagelig, og har man angst overfor hajer, ja så får man ikke ligefrem lysten til at tage på en dykketur, når man har set filmen. Jeg vil nok holder mig langt væk fra vandet. Når vi snakker om hajerne, så skulle de ifølge rygterne være meget ægte, i modsætning til Spielbergs fremragende Jaws.
Jeg kan godt forstå, hvis filmen virker for ensformig i længden, den forgår jo som nævnt før kun et sted, og det skal man være forberedt på. Jeg nyder gerne de film der foregår et sted eller ganske få locations – de er ofte medrivende og spændende. Phone Booth er måske det bedste eksempel, og det viser bare, at man sagtens kan lave en fremragende film med simple midler. Men behøver nu ikke at have kassen til at lave en film, det kan gøres med få penge, hvis man er dygtig nok.
Open Water er en film, jeg sagtens kan anbefale til dem der elsker den slags. Uhygge, gyset og spænding. Hvis man generelt er til klaustrofobiske film, så er denne her et godt bud. Filmen holdes heldigvis i en kort spilletid, nøjagtig som Phone Booth, derfor er det aldrig kedeligt, selvom det hele foregår et sted. Men jeg skal indrømme, at jeg til tider følte mig søsyg ved at glo i vandet hele tiden. Derfor kan man også forestille sig, hvordan vores 2 personer måtte have haft det på åbent hav. Men ellers en overraskende god film, renset for slidte klicheer, en overraskende god slutning som gør hele filmen værd at se. 4 store stjerner og meget tæt på de 5.
17/07-2005
