Kejserens nye klæder
1.0
Én stjerne til de mange flotte effekter.. Jeg er målløs over at folk og anmeldere elsker denne film. Efter at have brugt en weekend på disse tre film, endda i extended versions, føler jeg mig enormt snydt. Lad det være sagt: Det her er jo ét stort Kejserens Nye Klæder... Filmene har slet intet tøj på... Til sidst ser vi ham den ene hobit lukke døren til sin lille bolig og moralen er noget i retningen af at man skal værne om sin lille familie. Her når den virkelig opkast-stadiet efter min mening...
Udover det, er filmene blottet for enhver spænding. Der skal intet til for at skabe spænding i film, tag blot en dør og en mand på den ene side og an mand på den anden.. Men Ringenes Herre kører i det samme søvndyssende tema hele vejen igennem, man er aldrig bange for skuespillernes færd, aldrig i tvivl om at det lykkes. Jeg ved at det er en selvfølge at eventyr ender godt, men kunsten er at fange tilskueren alligevel- så man næsten kommer i tvivl og håber og føler med hovedpersonen.
Jeg tror aldrig på Frodo, man lærer ham aldrig at kende og i det hele taget er alle roller stereotype arketyper uden nuancer i personligheden. (måske lige med Gollum som undtagelse- et skizofrent sovedyr man får lyst til at kaste sine 30 tomme cola-dåser i fjæset på, men som man dog undlader fordi man hele tiden er bevidst om historiens konstruktive essens og altså ikke gider at ødelægge sit tv)...
Udover det irriteres jeg over Tolkiens uudtømmelige fantasi. Der dukker konstant nye navne, nye steder og nye lande frem og efterhånden sidder man bare passivt og modtager en masse oplysninger, fortalt på gud ved hvor mange timer, når hele denne historie kunne fortælles på 2!!!
Udover det, er filmene blottet for enhver spænding. Der skal intet til for at skabe spænding i film, tag blot en dør og en mand på den ene side og an mand på den anden.. Men Ringenes Herre kører i det samme søvndyssende tema hele vejen igennem, man er aldrig bange for skuespillernes færd, aldrig i tvivl om at det lykkes. Jeg ved at det er en selvfølge at eventyr ender godt, men kunsten er at fange tilskueren alligevel- så man næsten kommer i tvivl og håber og føler med hovedpersonen.
Jeg tror aldrig på Frodo, man lærer ham aldrig at kende og i det hele taget er alle roller stereotype arketyper uden nuancer i personligheden. (måske lige med Gollum som undtagelse- et skizofrent sovedyr man får lyst til at kaste sine 30 tomme cola-dåser i fjæset på, men som man dog undlader fordi man hele tiden er bevidst om historiens konstruktive essens og altså ikke gider at ødelægge sit tv)...
Udover det irriteres jeg over Tolkiens uudtømmelige fantasi. Der dukker konstant nye navne, nye steder og nye lande frem og efterhånden sidder man bare passivt og modtager en masse oplysninger, fortalt på gud ved hvor mange timer, når hele denne historie kunne fortælles på 2!!!
20/07-2005