Rendyrket ondskab
6.0
-spoilers-
Normalt når jeg vurderer en film, er det ud fra dens egne præmisser. Derfor har jeg haft svært ved at vurdere denne film, da jeg ikke har kunnet finde en bestemt vinkel at bedømme den ud fra. Er det en gyser? Drama? Eller er det blot en løftet pegefinger. Egentlig var jeg ikke specielt imponeret, da jeg så filmen. Mest af alt fordi jeg forventede et traditionelt bundsolidt gys. Det er det ikke, heldigvis, fristes jeg til at sige nu. Alligevel er det den mest skræmmende film jeg til dato har set. Simpelthen fordi vi bliver præsenteret for det mest uhyggelige der findes: Den rendyrkede ondsindede side af tilsyneladende helt almindelige, høflige mennesker. Vold, der er ubetinget meningsløs. Vold som underholdning. Og underholdning får vi det serveret som. Publikum bliver inviteret til at lege med. Nu skal vi have det sjovt. Men sjovt er det ikke. De eneste det ikke er gået op for er Paul og Peter, der hygger sig med knive, jagtriffler og golfkøller, mens det langsomt går op for en at underholdningsmomentet i denne film, er underholdningen set fra deres synsvinkel. Filmen har ikke i sinde at være underholdende. Underholdningen er volden, hvis det ellers er noget man vil lade sig underholde af ligesom man gør det med alt for mange ligegyldige Hollywod Produktioner.
Og det er netop Hanekes pointe, at vi bliver stopfodret med så meget fiktiv vold fra Over There, at vi vænner os til det, måske bliver vi endda afhængige af det. I så fald er Funny Games en meget effektiv afvænningskur. Kan man så kalde det et mesterværk? Jeg tillader mig at gøre det. Ikke kun for filmens pointe, men ligeså meget fordi, det er så forfriskende med en så alternativ gyser. det er en omvendt Hollywood film. Alt går nedadbakke fra start. Ligeså urealistiske Happy endings, som man tit ser i Amerikanske film, ligeså urealistisk er "Bad endingen" i denne film. Der ud over er det psykologiske spil eminent. Paul og Peter flytter konstant skylden over på Ofrenes skuldre, og de gør det så godt at man næsten tror på dem. de gør meget ud af at skabe en hyggelig stemning, mens de torturerer og myrder, og så meget desto uhyggeligere. Det er næsten umuligt at forklare. Jeg kan kun opfordre til at man ser denne film, og ser hvad man selv får ud af den. Hvis man da ikke har sarte nerver. For det er gennemgående ubehageligt. Smertensskrigende borer sig helt ind i knoglemarven og hjertet, og ens følelse af afmagt er ligeså stor som den tilfældigt undvalgte familie. Meningsløst men skræmmende veliscenesat.
Normalt når jeg vurderer en film, er det ud fra dens egne præmisser. Derfor har jeg haft svært ved at vurdere denne film, da jeg ikke har kunnet finde en bestemt vinkel at bedømme den ud fra. Er det en gyser? Drama? Eller er det blot en løftet pegefinger. Egentlig var jeg ikke specielt imponeret, da jeg så filmen. Mest af alt fordi jeg forventede et traditionelt bundsolidt gys. Det er det ikke, heldigvis, fristes jeg til at sige nu. Alligevel er det den mest skræmmende film jeg til dato har set. Simpelthen fordi vi bliver præsenteret for det mest uhyggelige der findes: Den rendyrkede ondsindede side af tilsyneladende helt almindelige, høflige mennesker. Vold, der er ubetinget meningsløs. Vold som underholdning. Og underholdning får vi det serveret som. Publikum bliver inviteret til at lege med. Nu skal vi have det sjovt. Men sjovt er det ikke. De eneste det ikke er gået op for er Paul og Peter, der hygger sig med knive, jagtriffler og golfkøller, mens det langsomt går op for en at underholdningsmomentet i denne film, er underholdningen set fra deres synsvinkel. Filmen har ikke i sinde at være underholdende. Underholdningen er volden, hvis det ellers er noget man vil lade sig underholde af ligesom man gør det med alt for mange ligegyldige Hollywod Produktioner.
Og det er netop Hanekes pointe, at vi bliver stopfodret med så meget fiktiv vold fra Over There, at vi vænner os til det, måske bliver vi endda afhængige af det. I så fald er Funny Games en meget effektiv afvænningskur. Kan man så kalde det et mesterværk? Jeg tillader mig at gøre det. Ikke kun for filmens pointe, men ligeså meget fordi, det er så forfriskende med en så alternativ gyser. det er en omvendt Hollywood film. Alt går nedadbakke fra start. Ligeså urealistiske Happy endings, som man tit ser i Amerikanske film, ligeså urealistisk er "Bad endingen" i denne film. Der ud over er det psykologiske spil eminent. Paul og Peter flytter konstant skylden over på Ofrenes skuldre, og de gør det så godt at man næsten tror på dem. de gør meget ud af at skabe en hyggelig stemning, mens de torturerer og myrder, og så meget desto uhyggeligere. Det er næsten umuligt at forklare. Jeg kan kun opfordre til at man ser denne film, og ser hvad man selv får ud af den. Hvis man da ikke har sarte nerver. For det er gennemgående ubehageligt. Smertensskrigende borer sig helt ind i knoglemarven og hjertet, og ens følelse af afmagt er ligeså stor som den tilfældigt undvalgte familie. Meningsløst men skræmmende veliscenesat.
23/07-2005
