Den ultimative Batman film!
6.0
Efter godt og vel 8 års pause, er den kappeklædte hævner atter tilbage på det store lærred, og gud hvor har vi dog savnet ham. Burtons udgaver var ganske underholdende og flotte, men ikke specielle. Det samme gælder Schumachers Batman Forever, mens den rædselsfulde Batman & Robin må hvile i fred. Men hverken Burtons eller Schumachers udgaver var alvorlige, interessante eller dybsindige Batman film, kun gode som ren underholdning og intet andet, hvis man spørger mig. Engelske Christopher Nolan havde derfor mange gode muligheder for at skabe den ultimative Batman film, som ville adskille sig fra de tidligere. Ikke alene har Nolan’s udgave overgået de andre Batman film, den har så sandelig også brændt sig fast i min hukommelse som den bedste tegneseriefilmatisering jeg nogensinde har set, efterfulgt af Spiderman 1+2. Netop disse to film mente jeg i sin tid var uovervindelige, fordi de var så fantastiske på alle fronter og der skulle mirakler til, hvis nogen nogensinde ville overgå Spiderman filmene. Batman Begins er netop et mirakel af en film.
Den unge talentfulde Nolan har allerede gjort sig mere end positivt bemærket med mesterværket Memento (og en af mine yndlingsfilm og yndlingsinstruktør) i 2000, og to år senere fulgte han op med endnu en mesterlig film, Insomnia. Hans speciale er, at skabe noget originalt. Han er en original, fascinerende og ekstrem dygtig fortæller, som brænder for at lave film, hvor historien og personerne er i højsædet. Visuelt er han også en begavet instruktør, hvor han gang på gang imponerer. Batman Begins er hans hidtil mest kommercielle og dermed også hans dyreste udfordring, men ikke desto mindre bevarer han stadig hans originale sans og leverer her måske den bedste kommercielle film jeg nogensinde har set. Nolan har nemlig skabt en kommerciel film, som er så meget mere end ren underholdning. Batman Begins er med andre ord en komplet film og en triumf for denne genre.
Lad os bare kaste os ud i historien, som blot er et af de mange elementer der fungerer perfekt i Batman Begins. Nolan skildrer på fremragende vis Bruce Wayne’s rolle. Forhistorien kender vi jo alle. Hans forældre myrdes da han var et barn, og siden har den unge Bruce lovet sig selv at bekæmpe kriminalitet, uretfærdighed og korruption med alle midlerne. Men hele hans traumatiske barndom har den unge Bruce ledt efter sin identitet og de midler, som skulle hjælpe ham igennem den traumatiske barndom. Ligesom i Memento, er det vreden og bitterheden der driver vores hovedperson og han har kun en ting i hovedet: at få hævn over gerningsmanden der dræbte hans forældre. Men den unge Bruce vælger at rejse verden rundt for at lære, under unormale forhold, hvordan den kriminelle hjerne fungerer. For at overvinde frygten, må du selv blive frygten. Under vejs møder han den lidt sære Ducard, spillet af Nesson, hvor han lærer ham igennem smerte og hård fysisk træning, hvordan man klarer sig i denne verden.
Efter 7 år vender Bruce tilbage til den gennemkorrupte Gotham City. DEN del af filmen er en sand filmmagi. Vi ser netop, hvordan Bruce gennemgår en udvikling, som gør Batman figuren langt mere troværdig og interessant end tidligere. Vi kan hele tiden identificere os med Bruce. Den hårde fysiske træning skyldes, at Bruce har en enorm styrke, og vi får nemlig også besked på, hvorfor han netop vælger en flagermus som et forbillede. 2 halvdel af filmen handler om Batman, hvor forvandlingen finder sted. I virkeligheden så gemmer den unge Bruce sin sande identitet bag en sort maske, for at klare de kriminelle. De kriminelle skal nemlig bekæmpes med noget der er mere skræmmende end mennesket. Noget større end mennesket. Og anden del er ligeledes perfekt skildret af Nolan. Batman Begins er et tydeligt bevis på, at man sagtens kan lave en underholdende og dybsindig film.
Som vi forventede inden filmen, så er den ligeså dyster og alvorsfuld som den lagde op til. Den er fuldstændig atypisk og adskiller sig fra både de andre Batman film, og alle andre indenfor denne genre. Vi er heldigvis frie for alle de irriterende skurke, Robin, pinlige Batgirls og andre distraherende papfigurer, som vi alligevel ikke kan identificere os med. Nolan fokuserer udelukkende på Bruce og Batman. Batman Begins bevæger sig faktisk langt væk fra tegneserien, og skænker os en dybt alvorlig og realistisk film. Vi kommer ind på personernes udvikling, ret og uret, organiseret kriminalitet, korruption og mange andre spændende temaer, som alle kan genkende og forholde sig til. Jeg var godt nok mundlam over den måde Nolan har grebet tingene an.
Visuelt er den noget nær perfekt udført. Ligeså storslået som jeg havde drømt om. Det er fantasifuldt og stilet gennemført, med fantastiske mørke billeder, imponerende kulisser, en bragende god lydside, og ikke mindst de nyeste af de nyeste effekter, som er overrumplende og vigtigst af alt en integreret del af historien. Actionscenerne er hektiske og man har skruet godt op for tempoet, at man bliver helt forpustet bagefter. Zimmer står atter engang for musikken, og denne gang i samarbejde med Howard, og det er et teamwork som virkelig siger spar to. Baggrundsmusikken giver filmen en ægte Batman atmosfære, som vi har savnet alle disse år. Nolan kan åbenbart alt med et kamera, og er efter min mening en komplet instruktør. Batman Begins er et klokkeklart bevis på, hvordan man laver en kommerciel film på en stor skala, hvor historien og actiondelen følges ad hele vejen igennem, uden at man spænder ben for hinanden. Batman Begins er simpelthen et mesterværk og en milepæl i historien.
Skuespillet er af højeste karat. Nolan har samlet gode skuespillere, både de helt gamle stjerner og nogle af de nye. Bedst er dog uden tvivl Christian Bale, og den mand forstår at vælge sine roller. Han giver filmen så meget dybde, realisme og alt andet man ønsker sig hos Batman, det leverer Bale på bedste vis og mere til. Han er virkelig frygtindgydende som Batman, og burde efter min mening allerede nu begynde at skrive en takketale til oscar-showet. Caine er overraskende meget god og morsom i rollen, og passer perfekt til rollen. Oldman er også god som politibetjent, der er tæt på at blive forgiftet af korruptionen, men bliver alligevel på den lovlige side af loven, takket være Batman. Det var også rart at se ham i en god rolle, selvom han stadig er bedst som skurk. Holmes er mere end god i rollen, og umiddelbart efter jeg så traileren til film var jeg lidt skeptisk over dette valg. Men hun spiller ret godt overfor Bruce, og de slår gnister uden at der går for meget sødsuppe i dem. Filmen er faktisk slet ikke sød og finpudset som for eksempel Spiderman filmene. Neeson er som altid seværdig, men listen er lang og jeg kan fremhæve næsten alle der har medvirket i denne uforglemmelige produktion.
Alverdens ord ville ikke dække min oplevelse og jeg kan kun anbefale Batman Begins til enhver fan, som elsker den slags. Nolan kommer ind på mange spændende ting, og skaber en ny Batman stil, som overgår alt det du har set før. Det er bestemt ikke hverdag Hollywood disker op med en komplet film, hvor historien, personerne, actiondelen og meget mere går flot op i en højere enhed. Nolan åbner hermed alle døre til en ny serie, og vi er forventningsfulde. Med Batman Begins har Nolan simpelthen scoret hattrick. Memento, Insomnia og nu Batman Begins. En stor stor instruktør, og måske Hollywoods aller aller bedste i øjeblikket. De 150 millioner filmen kostede er godt givet ud. Well Well Done! Fås ikke bedre efter min mening, og en af mine yndlingsfilm. Billetterne er allerede reserveret til et gensyn i biffen. En film, som kun Hollywood kan lave, når de kan og gider.

23/07-2005