Ærgrerligt!
2.0
Som det ses på karaktererne er jeg af en fuldstændig anden opfattelse af filmen end Das Gott. Faktisk på samtlige punkter er jeg uenig.
Først vil jeg lige sige at jeg er en meget krævende og kritisk tilskuer, som går meget op i selv den mindste lille bitte detalje, men for mig er det netop de små detalje der er afgørende for helheden, og om en film kan betragtes som dårlig, god eller et mesterværk.
Da jeg hørte at der skulle laves en ny Batman film, tænker jeg "YES!". Jeg er en stor fan af Batman og står altid gerne op klokken 0630 om morgnen for at se Batman tegnefilm i TV. Da jeg så hørte at Christopher Nolan skulle instruerer og at Christian Bale skulle spille Batman, tænkte jeg at det kunne sgu bliver en rigtig fed film.
Og i Batman Begins arbejdsprocessen startede Nolan da også godt ud med et godt plot og skurkene Ra's Al Ghul og Fugleskræmslet, som er en af mine ynglings skurke i Batman (selvfølgelig efter Jokeren!). Her havde Nolan fat i nogle fede karakterer i et fedt plot med nogle fede skuespillere.
MEN......... noget gik galt!
Nolan, som så mange før ham, bevidste med Batman Begins at bare fordi man har lavet én god film (i hans tilfælde Memento) behøver man ikke være en god instruktør! Jeg er overbevidst om at Nolan er en meget bevidst instruktør der ved hvad han vil. Problemet er bare at han vil ting der svækker frem for forbedre, i troen på det modsatte. Med Memento havde han et super manuskript der kunne klare sig selv uden store indblandinger fra instruktøren. Men denne film kræver en virkelig god instruktør, der har flair for film og et talent. Jeg elsker Memento, men vil ikke kalde Nolan talentfuld.
Nu til selve film:
Lad os tage et eksempel med hans brug af musik. Jeg har aldrig været så irriteret på musik i film, som da jeg så Batman forleden. Der var næsten musik under hele filmen, og på de dummeste steder. F.eks. hver eneste gang der var en så kaldt "dyb" samtale(som der var mange af), kørte musikken i baggrunden og fortalte os at "Det her er smuk og romantisk", "Det her er sørgeligt" og "Det her er vigtigt og spændende". Med andre ord så fortalte musikken hvad publikum skulle føle og hvornår. Ikke alene er det at fordumme publikum, det drukner også filmen og skaber afstand. Denne brug af musik bruges ofte til at skjule en instruktørs manglende evner til at fortælle i billeder og tale!
Det bringer mig så videre til den visuelle del af filmen. Den var jo meget kedelig. Det var de samme kedelige indstillinger og kedelige panoreringer. Filmens action ligger under middel. Kampscenerne var forvirrende med deres nærbilleder, hurtig klipning og hurtig musik. Det er et billig træk hvis man ikke kan lave flotte kampscene. ”Gør det forvirrende og hurtigt, så tror folk det er fedt!”.
Biljagten mellem Batman og politiet var virkelig kedelig og et stort tidsspilde. Det var meningen at det skulle være spændende, en kamp mod tiden, men ender som et ”kom nu videre” led fordi vi kender udfaldet. Den er der kun for at tilfredsstille publikums trang til biljagter. Det holder ikke at tænke sådan, for det går ud over både plottet og filmens flow.
Skuespillet: Christian Bale var et godt valg som Bruce Wayne. Og et godt valg som Batman.....lige indtil han som Batman åbnede munden og begyndte at snakke. Og nikke! Måden han talte var meget teatralsk og anspændt. Dette kombineret med nogle dårligt skrevne morale replikker var næsten for pinligt. Replikkerne passede bedre ind i et Shakespeare stykke end i en Batman film. Hvis det altså ikke var fordi de var så dårlige! Det var ikke samtaler mellem to mennesker, men to mennesker der skiftes til at tale, og det er enormt teatralsk og forstyrende.
Og når jeg nævner det med at nikke, så er det en af mine små, men vigtige detaljer. Da Batman mødte op hjemme hos Gordon sad han og nikkede samtidig med han talte. Effekten af dette at dynamikken falder og replikken bliver tabt på gulvet.
Generelt var skuespillet noget middelmådigt, men et lyspunkt var der dog i form af Cillian Murphy som Fugleskræmslet. Han var dynamisk, kynisk, selvoptaget og først og fremmest ond.
Filmen kunne have været en virkelig fed film. Den har den fedeste superhelt og de fedeste superskurke. Men pga. Nolans manglende evner, ender filmen som en alt for lang trailer der ikke kan fortælle sin historie uden en masse billige filmkneb. Skuespil, musik, billeder og historie spiller på ingen måde samme med hinanden, så filmen aldrig går op i den magiske ”højere enhed”.
Et ekstra minus ved filmen var realismen. Batman universet er et univers adskilt fra vores, men Nolan har gjort den realistisk hvilket jeg personligt ikke kan lide. Jeg mener ikke den skal være tegneserie agtig, men det der gør Batman universet fedt er mellemtingen mellem realisme og surrealisme. De groteske figurer med deres mange dimensioner, der både er virkelige og uvirkelige.
Det er netop på dette punkt Tim Burton er en mester. Hans Batman film er for mig klart de bedste, og det skyldes ikke mindst hans talent og bevidsthed, og den meget karakteristiske musik.
Så jeg ærgrer mig virkelig over udfaldet af denne film.
Først vil jeg lige sige at jeg er en meget krævende og kritisk tilskuer, som går meget op i selv den mindste lille bitte detalje, men for mig er det netop de små detalje der er afgørende for helheden, og om en film kan betragtes som dårlig, god eller et mesterværk.
Da jeg hørte at der skulle laves en ny Batman film, tænker jeg "YES!". Jeg er en stor fan af Batman og står altid gerne op klokken 0630 om morgnen for at se Batman tegnefilm i TV. Da jeg så hørte at Christopher Nolan skulle instruerer og at Christian Bale skulle spille Batman, tænkte jeg at det kunne sgu bliver en rigtig fed film.
Og i Batman Begins arbejdsprocessen startede Nolan da også godt ud med et godt plot og skurkene Ra's Al Ghul og Fugleskræmslet, som er en af mine ynglings skurke i Batman (selvfølgelig efter Jokeren!). Her havde Nolan fat i nogle fede karakterer i et fedt plot med nogle fede skuespillere.
MEN......... noget gik galt!
Nolan, som så mange før ham, bevidste med Batman Begins at bare fordi man har lavet én god film (i hans tilfælde Memento) behøver man ikke være en god instruktør! Jeg er overbevidst om at Nolan er en meget bevidst instruktør der ved hvad han vil. Problemet er bare at han vil ting der svækker frem for forbedre, i troen på det modsatte. Med Memento havde han et super manuskript der kunne klare sig selv uden store indblandinger fra instruktøren. Men denne film kræver en virkelig god instruktør, der har flair for film og et talent. Jeg elsker Memento, men vil ikke kalde Nolan talentfuld.
Nu til selve film:
Lad os tage et eksempel med hans brug af musik. Jeg har aldrig været så irriteret på musik i film, som da jeg så Batman forleden. Der var næsten musik under hele filmen, og på de dummeste steder. F.eks. hver eneste gang der var en så kaldt "dyb" samtale(som der var mange af), kørte musikken i baggrunden og fortalte os at "Det her er smuk og romantisk", "Det her er sørgeligt" og "Det her er vigtigt og spændende". Med andre ord så fortalte musikken hvad publikum skulle føle og hvornår. Ikke alene er det at fordumme publikum, det drukner også filmen og skaber afstand. Denne brug af musik bruges ofte til at skjule en instruktørs manglende evner til at fortælle i billeder og tale!
Det bringer mig så videre til den visuelle del af filmen. Den var jo meget kedelig. Det var de samme kedelige indstillinger og kedelige panoreringer. Filmens action ligger under middel. Kampscenerne var forvirrende med deres nærbilleder, hurtig klipning og hurtig musik. Det er et billig træk hvis man ikke kan lave flotte kampscene. ”Gør det forvirrende og hurtigt, så tror folk det er fedt!”.
Biljagten mellem Batman og politiet var virkelig kedelig og et stort tidsspilde. Det var meningen at det skulle være spændende, en kamp mod tiden, men ender som et ”kom nu videre” led fordi vi kender udfaldet. Den er der kun for at tilfredsstille publikums trang til biljagter. Det holder ikke at tænke sådan, for det går ud over både plottet og filmens flow.
Skuespillet: Christian Bale var et godt valg som Bruce Wayne. Og et godt valg som Batman.....lige indtil han som Batman åbnede munden og begyndte at snakke. Og nikke! Måden han talte var meget teatralsk og anspændt. Dette kombineret med nogle dårligt skrevne morale replikker var næsten for pinligt. Replikkerne passede bedre ind i et Shakespeare stykke end i en Batman film. Hvis det altså ikke var fordi de var så dårlige! Det var ikke samtaler mellem to mennesker, men to mennesker der skiftes til at tale, og det er enormt teatralsk og forstyrende.
Og når jeg nævner det med at nikke, så er det en af mine små, men vigtige detaljer. Da Batman mødte op hjemme hos Gordon sad han og nikkede samtidig med han talte. Effekten af dette at dynamikken falder og replikken bliver tabt på gulvet.
Generelt var skuespillet noget middelmådigt, men et lyspunkt var der dog i form af Cillian Murphy som Fugleskræmslet. Han var dynamisk, kynisk, selvoptaget og først og fremmest ond.
Filmen kunne have været en virkelig fed film. Den har den fedeste superhelt og de fedeste superskurke. Men pga. Nolans manglende evner, ender filmen som en alt for lang trailer der ikke kan fortælle sin historie uden en masse billige filmkneb. Skuespil, musik, billeder og historie spiller på ingen måde samme med hinanden, så filmen aldrig går op i den magiske ”højere enhed”.
Et ekstra minus ved filmen var realismen. Batman universet er et univers adskilt fra vores, men Nolan har gjort den realistisk hvilket jeg personligt ikke kan lide. Jeg mener ikke den skal være tegneserie agtig, men det der gør Batman universet fedt er mellemtingen mellem realisme og surrealisme. De groteske figurer med deres mange dimensioner, der både er virkelige og uvirkelige.
Det er netop på dette punkt Tim Burton er en mester. Hans Batman film er for mig klart de bedste, og det skyldes ikke mindst hans talent og bevidsthed, og den meget karakteristiske musik.
Så jeg ærgrer mig virkelig over udfaldet af denne film.
23/07-2005