The Curse Of Blood
5.0
De Palmas første kommercielle hit og en utrolig vellykket og klam filmatisering af Kings første bestseller
Den usikre high-scool elev Carrie (Spacek) har ikke et nemt liv. I skolen bliver hun mobbet og når hun er hjemme bliver hun tyranniseret af sin religiøse og dybt fanatiske mor (en mesterlig Piper Laurie), efter en meget úbehagelig oplevelse i bruseren hvor Carrie bliver psykisk nedbrudt endnu en gang, får en af de indblandede dårlig samvittighed og beder sin kæreste om at tage Carrie med til skoleballet, hvor´mobningen og tyranniseringen kulminerer og Carrie viser sig fra sin værste side
Filmen er utrolig stemningsmættet, med fuld brug af split-screen og slow-motion lykkes det De Palma at gøre denne film til en utrolig flot visuel film og musikken er all over the top, med flittig brug af Hitchcoks klassiske Psycho-tema
Dette var, da jeg så den første gang, en film jeg aldrig ville se igen, da jeg synes at den var for klam og ond, og dog ser jeg den igen og igen, der er altså noget dragende over den og de gentagne gensyn har gjort at jeg stadig kan se Carries krumbøjede skikkelse i enhver skygge HUHA
Filmens altafgørende troværdighed sikres igennem skuespillet, hvor ikke mindst mor/datter-konstellationen fremstilles til hudløs perfektion.
Det er fremragende og ikke mindst skræmmende at se på, udover giver John Travolta og Nancy Allen den fuld skrue som teen-genrens måske mest sadistiske par
Alt i alt en King-perle der aldrig vil blive glemt, jeg vil i hvert fald ikke
Den usikre high-scool elev Carrie (Spacek) har ikke et nemt liv. I skolen bliver hun mobbet og når hun er hjemme bliver hun tyranniseret af sin religiøse og dybt fanatiske mor (en mesterlig Piper Laurie), efter en meget úbehagelig oplevelse i bruseren hvor Carrie bliver psykisk nedbrudt endnu en gang, får en af de indblandede dårlig samvittighed og beder sin kæreste om at tage Carrie med til skoleballet, hvor´mobningen og tyranniseringen kulminerer og Carrie viser sig fra sin værste side
Filmen er utrolig stemningsmættet, med fuld brug af split-screen og slow-motion lykkes det De Palma at gøre denne film til en utrolig flot visuel film og musikken er all over the top, med flittig brug af Hitchcoks klassiske Psycho-tema
Dette var, da jeg så den første gang, en film jeg aldrig ville se igen, da jeg synes at den var for klam og ond, og dog ser jeg den igen og igen, der er altså noget dragende over den og de gentagne gensyn har gjort at jeg stadig kan se Carries krumbøjede skikkelse i enhver skygge HUHA
Filmens altafgørende troværdighed sikres igennem skuespillet, hvor ikke mindst mor/datter-konstellationen fremstilles til hudløs perfektion.
Det er fremragende og ikke mindst skræmmende at se på, udover giver John Travolta og Nancy Allen den fuld skrue som teen-genrens måske mest sadistiske par
Alt i alt en King-perle der aldrig vil blive glemt, jeg vil i hvert fald ikke
24/07-2005