Det Er Dansk, Det Er Hmm!?!
3.0
Et ungt par (Lind, Cedergren) flytter sammen med deres datter (Løgstrup) ind i en stor villa, hvor der snart begynder at ske mystiske ting og sager.
I forhold til et par af instruktør Schmidt’s andre film, så fortælles denne danske metafysiske gyserfilm helt pænt og handlingen er bundet nogenlunde sammen, uden alt for mange huller i logikken.
Historien der er skrevet af Dennis Jürgensen, er indrømmet noget uoriginalt og uopfindsomt ævl, tydeligt inspireret af film som ”What Lies Beneath” og et par af de nyere asiatiske metafysiske horrorfilm, der prøver at spille meget på antydningernes kraft.
Det kan man selvfølgelig rose, men synderligt uhyggeligt bliver det nu aldrig, dertil er det trods alt for banalt, klichefyldt og alt, alt for forudsigeligt. Gysene virker også flere gange som om de er lagt ind fordi nu skal der ske noget uhyggeligt, uden at det er lykkes Schmidt at få dem ordentligt integreret i filmens handling så de kommer på en naturlig måde.
Men takket være specielt Cedergren, der gør en troværdig figur som skeptisk ægtemand, der har svært ved at tro noget overnaturligt, fænger filmen i små perioder nu alligevel og fungerer morsomt som metafor for jalousien og mistænksomheden der blomster i ægteskaber der er ved at køre døde.
I forhold til et par af instruktør Schmidt’s andre film, så fortælles denne danske metafysiske gyserfilm helt pænt og handlingen er bundet nogenlunde sammen, uden alt for mange huller i logikken.
Historien der er skrevet af Dennis Jürgensen, er indrømmet noget uoriginalt og uopfindsomt ævl, tydeligt inspireret af film som ”What Lies Beneath” og et par af de nyere asiatiske metafysiske horrorfilm, der prøver at spille meget på antydningernes kraft.
Det kan man selvfølgelig rose, men synderligt uhyggeligt bliver det nu aldrig, dertil er det trods alt for banalt, klichefyldt og alt, alt for forudsigeligt. Gysene virker også flere gange som om de er lagt ind fordi nu skal der ske noget uhyggeligt, uden at det er lykkes Schmidt at få dem ordentligt integreret i filmens handling så de kommer på en naturlig måde.
Men takket være specielt Cedergren, der gør en troværdig figur som skeptisk ægtemand, der har svært ved at tro noget overnaturligt, fænger filmen i små perioder nu alligevel og fungerer morsomt som metafor for jalousien og mistænksomheden der blomster i ægteskaber der er ved at køre døde.
24/07-2005
