Katastrofe, bogstaveligt talt.

1.0
Filmen handler om præcis det samme som Michael Bays drengerøvsdommedagsfilm ”Armageddon”, der på et rent camp- og kitschmæssigt plan var mere underholdende end denne.

Jordens undergang er på vej, da en komet vil styrte mod jorden og udslette overfladen. Et hold astronauter sendes op for at sprænge den i luften, mens jorden går i panik. Hvor ”Armageddon” fokuserede på de drengerøve der skulle sprænge lortet i luften, forsøger ”Deep Impact” at dække flere forskellige reaktioner fra et ungt elskende par, fra en præsident der elsker at holde taler fra sin prædikestol, fra pressen og selvfølgelig også astronauterne, der får lov at lege med nukes.

Filmen er forudsigelig og til tider ganske plat, for eksempel da det unge par, der vælger kærligheden fremfor sikkerheden, flygter fra en kæmpe flodbølge på en knallert. Bør kun ses hvis man tænder på storbyer, der rammes af katastrofer. Men det samme kan fås i disse dage (endda uden et overdramatisk score og opkastfremkaldende bibelreferencer) ved at tænde for sit fjernsyn og se nyhederne.

Se "Last Night" hvis du vil have dommedagsdrama.
Deep Impact