..Highway to hell..
3.0
John Dahl har aldrig været kilde til nogen større filmisk oplevelse i min bog. ”Red Rock West” var en relativt spændende noir, og ”Rounders” har jeg altid fundet ganske underholdende (især pga. en velspillende Norton og en herligt overspillende Malkovich) Men jeg er personligt endnu ikke stødt på noget tilnærmelsesvist epokegørende fra Dahl’s instruktørhånd. Og ”Joy Ride” aka. ”Roadkill” modificerer ikke ligefrem den opfattelse.
Filmen er overraskende konstant og habil med henblik på spændingsværdien, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev ganske godt underholdt i løbet af filmens korte spilletid. Der er fart over feltet, hvilket må betragtes som en nødvendighed i kraft af det uhyre simple plot og nogle temmelig tvivlsomme skuespillere.
Paul Walkers rolle kræver ikke meget (Michael Dudikoff kunne klare sagen) så hans begrænsede talent er heldigvis ikke katastrofalt for filmen. Men jeg må til gengæld erkende, at jo flere film jeg ser med Walker, jo mere mindes jeg Keanu Reeves i ”Point Break”… Steve Zahn klarer det dog udmærket som den småkriminelle og underholdende brormand.
Som tidligere nævnt er plottet skræmmende simpelt, men den gysende fornemmelse af ”smukt i sin simplicitet” (som især ”The Hitcher” frembragte) kommer aldrig rigtigt til overfladen. I stedet fik jeg lyst til at gense nogle af de gamle vellykkede road-thrillers, hvilket bestemt må gøres en af de kommende dage.
Men kan man abstrahere fra Walker og filmens lige lovlig markante inspiration, så er ”Roadkill” ganske egnet til en sørgelig søndag. Ellers kan man jo altid gense ”Duellen” og ”The Hitcher” – som trods alt stadig overgår denne film på alle tænkelige punkter.
Filmen er overraskende konstant og habil med henblik på spændingsværdien, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev ganske godt underholdt i løbet af filmens korte spilletid. Der er fart over feltet, hvilket må betragtes som en nødvendighed i kraft af det uhyre simple plot og nogle temmelig tvivlsomme skuespillere.
Paul Walkers rolle kræver ikke meget (Michael Dudikoff kunne klare sagen) så hans begrænsede talent er heldigvis ikke katastrofalt for filmen. Men jeg må til gengæld erkende, at jo flere film jeg ser med Walker, jo mere mindes jeg Keanu Reeves i ”Point Break”… Steve Zahn klarer det dog udmærket som den småkriminelle og underholdende brormand.
Som tidligere nævnt er plottet skræmmende simpelt, men den gysende fornemmelse af ”smukt i sin simplicitet” (som især ”The Hitcher” frembragte) kommer aldrig rigtigt til overfladen. I stedet fik jeg lyst til at gense nogle af de gamle vellykkede road-thrillers, hvilket bestemt må gøres en af de kommende dage.
Men kan man abstrahere fra Walker og filmens lige lovlig markante inspiration, så er ”Roadkill” ganske egnet til en sørgelig søndag. Ellers kan man jo altid gense ”Duellen” og ”The Hitcher” – som trods alt stadig overgår denne film på alle tænkelige punkter.
26/07-2005
